Hovedkonklusioner
• I alle årene fra 2002 til 2013 var pigernes samlede karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver mindst 0,5 karakterpoint højere end drengenes.
• Siden indførelse af den nye karakterskala i 2007 er kønsforskellen i karaktersnittet steget fra ca. 0,5 i 2008 til ca. 0,8 i 2013. Før 2008 lå kønsforskellen i karakterer nogenlunde stabilt omkring knap 0,6 karakterpoint.
• En del af denne stigning kan formentlig forklares ved, at den nye 7-trins karakterskala blev indført i 2008, hvilket kan give en tilpasningsperiode. Dette forklarer dog fortsat ikke den stigende tendens i karakterforskelle mellem drenge og piger.
• Karakterforskellen mellem drenge og piger er steget i dansk, men ikke i matematik. I 2008 var pigernes karaktersnit i dansk således i gennemsnit et karakterpoint højere end drengenes. Denne forskel var steget til knap 1,4 i 2013. Samtidig har drenge siden 2002 opnået højere karakterer ved matematikeksamenerne.
• I 2013 opnåede ca. 80 pct. af pigerne et karaktersnit på mindst fire i dansk og matematik, mens kun 73 pct. af drengene opnåede det samme. Siden indførelsen af den nye karakterskala er pigernes andel steget med omkring seks pct. point, mens drengenes andel kun er steget med godt to pct. point. Ved indførelse af et adgangskrav på fx fire i dansk og matematik til udvalgte ungdomsuddannelser vil piger derfor formentlige få nemmere adgang til disse uddannelser sammenlignet med drenge.
• Et optagelseskrav baseret på karaktergennemsnittet i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver kan føre til, at drenge, der senere hen kan viser sig at være bogligt stærke, udelukkes fra en ungdomsuddannelse. Det vil derfor være uheldigt, hvis karakterkrav er det eneste optagelseskriterium, og problemet er forøget med overgangen til det nye karaktersystem. Det bør derfor sikres, at drenge ikke stilles dårligere i uddannelsessystemet alene på grund af fx en langsommere kognitiv udvikling i teenageårene.
Analysen har været omtalt af Politiken d. 20/1-2015.