TV2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” belyste kritisable forhold på to plejehjem. Det har medført debat om årsagerne hertil, og hvorvidt forholdene på de to plejehjem var udtryk for generelle problemer. I denne analyse undersøger vi udviklingen i udgiftsniveauet for plejeboliger.
Vi finder, at udgifterne pr. beboer i plejebolig mv. er steget med ca. 65.000 kr., svarende til 14 pct., i perioden 2008-2017, jf. Figur 1. Dette dækker over, at antallet af ældre i plejeboliger og plejecentre mv. stort set er uændret i perioden, mens de samlede udgifter til plejeboliger er steget.
Udviklingen i udgifter pr. beboer skal dog ses i lyset af, at andelen af ældre, der bor i plejebolig, har været faldende. Det kan skyldes, at sundheden hos den ældre del af befolkningen er forbedret, og dermed er behovet for pleje reduceret. Hvis det er tilfældet, må man formode, at øgede udgifter vil manifestere sig i et bedre serviceniveau.
Hvis den faldende andel derimod skyldes skærpede krav i visitationen, må man forvente, at de ældre, der fortsat visiteres til plejeboliger, i gennemsnit er blevet svagere og dermed mere ressourcekrævende end tidligere.
Vi viser, at antallet af indlæggelser pr. person i den ældre del af befolkningen har været stigende, hvilket taler imod forbedret sundhed. Dermed virker strengere visitation som den mest sandsynlige forklaring. Det kan ikke på nuværende grundlag vurderes, om de stigende udgifter pr. ældre i plejebolig er højere eller lavere end et evt. øget ressourcetræk pr. person fra svagere ældre.