Hovedkonklusioner
- Ud af i alt 65.000 brugere af Ungdomskort på de videregående uddannelser i 2014 boede 48.000 i en bykommune. Knap 1.000 boede i en kommune i yderområderne. Dermed er Ungdomskortet altså i høj grad en støtte til unge, som bor i byerne, og bliver kun i meget lille omfang brugt af studerende, som bor i yderområderne.
- D. 1. juli 2016 steg prisen på Ungdomskortet for de studerende på videregående uddannelser, som pendler langt. Studerende, som bor i en af 25 udvalgte kommuner, der ligger væk fra de store byer, blev fritaget for prisstigningen. I 2014 boede 4.000 brugere af Ungdomskort i disse kommuner.
- 20.000 brugere boede i København i 2014. Ud af disse pendlede 11.500 til en institution i København og 4.500 til Roskilde Universitet. Disse brugere er altså ikke berørt af den foreslåede prisstigning. Dermed ydes fortsat rabat til et stort antal studerende, som bor i København og ikke pendler langt.
Anbefalinger
- Ungdomskortet er en upræcis støtteordning, som bør afskaffes, derfor er den bebudede rabatreduktion et skridt i rigtig retning. Kortet er særligt uhensigtsmæssigt, hvis formålet er at gøre det lettere for unge i yderområderne at pendle til byerne, da støtten i høj grad går til unge, som bor i byerne. Men den bebudede begunstigelse af særlige udkantskommuner er ikke en god ide: Hvis man politisk ønsker at studerende bosætter sig i disse områder, findes der mere direkte instrumenter.