- Den seneste fremskrivning fra Finansministeriet viser, at frem mod 2050 overholder saldoen budgetlovens grænse om underskud på max 1 pct. af BNP i alle år. Efter 2050 er der et stadig stigende overskud og derfor samlet finanspolitisk holdbarhed på 1,2 pct., ca. 36 mia. kr. årligt.
- I analysen viser vi tre risikoscenarier: Ufinansieret løft af militærudgifter, lempeligere indeksering af pensionsalder og lavere arbejdstid, som tilsammen kan vende den finanspolitisk holdbarhed til en markant uholdbarhed på -2,4 pct. af BNP. Det ville kræve ca. 72 mia. årlig opstramning for at gøre dette forløb holdbart.
- I Finansministeriets seneste fremskrivning er der udsigt til underskud, som i slutningen af 2030’erne rammer budgetlovens grænse. Selv uden risikoscenarier er det derfor ikke muligt at lempe den overordnede finanspolitik frem mod 2040, da det vil stride mod budgetloven. Eventuelle ufinansierede løft af fx militærudgifter skal derfor senest finansieres i 2030’erne.
- Budgetlovens krav om at finansiere yderligere tiltag inden 2040 gør samtidig, at en lempelse af pensionsindeksering umiddelbart ikke skal afvejes ift. øvrige tiltag, da det først påvirker saldoen efter 2040, og der således ikke er et direkte trade-off mellem dette og fx muligheden for at finansiere højere militærudgifter.
- Analysen viser også, at en politiske reaktion i tide kan gøre selv det samlede alternative scenarie holdbart – fx ved at begrænse væksten i offentlig velfærd og ved at finansiere højere militærudgifter fuldt ud indenfor rammerne af den nuværende fremskrivning. Alternativt skal skatterne løftes, eller der skal laves reformer.
