Den offentlige debat giver indtryk af, at der er en stigende utilfredshed med de offentlige lønninger og arbejdsforhold. Statsminister Mette Frederiksen har sat de offentlige lønninger på dagsordenen under den igangværende valgkamp, og flere politikere har allerede indikeret, at de er villige til at finde flere penge til aflønning af de såkaldte ”varme hænder ” i det offentlige.
I forbindelse med afslutningen af sygeplejerskestrejken sidste år, nedsatte regeringen den såkaldte Lønstrukturkomité, der skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor. Denne analyse tager hul på debatten, ved at undersøge, om varme hænder i det offentlige ser ud til at være underbetalt ift. hvad de kunne tjene i det private.
Sygeplejersker, der skifter til det private efter at have arbejdet i det offentlige imellem 3-6 år oplever større lønstigninger end deres kollegaer, som ikke skifter, jf. figur 1. Her fremgår det, at dem, der har skiftet til det private, i gennemsnit tjener ca. 56.000 kr. mere om året efter 7-10 år på arbejdsmarkedet.
Blandt sygeplejerskerne, der skifter til det private, er lønfremgangen størst hos de knap 30 pct., som helt forlader deres fag. Denne gruppe står til en gevinst på godt 120.000 kr. årligt, opgjort 10 år efter endt uddannelse. Ca. 60 pct. af dem der skifter til det private, fortsætter med at arbejde som sygeplejersker. Denne gruppe står til en løngevinst på ca. 40.000 kr. årligt efter 10 år.
Generelt er sygeplejerskerne meget loyale overfor det offentlige, idet kun ca. 4 pct. af den population vi har kigget på, vælger at skifte til det private. At et mindretal skifter til det private, kan dog stadig være et problem ift. at skaffe de nødvendige hænder til at levere offentlig service. Og her tyder vores analyse altså på, at lønnen kan være en del af forklaringen på, at offentligt ansatte sygeplejersker søger mod det private.
For andre faggrupper blandt de varme hænder er løngevinsterne mindre eller slet ikke til stede. Folkeskolelærere, der skifter til det private, tjener i gennemsnit det samme, som de lærere, der bliver i det offentlige. For SOSU’er og pædagoger er der en lille forskel i gennemsnitsindkomsten, som dog ikke er statistisk signifikant. Analysen tyder altså på, at det er et særskilt problem for sygeplejerskerne. Det kan isoleret set tale for, at der er større rekrutteringspotentiale ved at hæve sygeplejerskernes løn, end det er tilfældet for SOSU’er, lærer og pædagoger, om end det faktum at sygeplejerskerne generelt er loyale overfor det offentlige, kan trække i den modsatte retning.
