Analysen blev bragt i Politiken mandag den 28.sept. 2020
”Når man kommer på pension, er det også forskelligt, hvor mange år, man får som pensionist. En ufaglært lever i gennemsnit færre år end en jævnaldrende akademiker. Alle fortjener gode år på pension med tid til børn, børnebørn og fritidsinteresser.”
Pjece til udspil om ”Ny ret til tidlig pension” (s.5)
Regeringens udspil om ret til tidlig pension lægger bl.a. vægt på, at tiltaget skal tilgodese personer med en kortere forventet levealder og derfor færre år på pension. Samtidig opstilles et kriterie for ordningen, der kræver mange år på arbejdsmarkedet og en kortere uddannelse. Denne analyse diskuterer sammenhængen mellem antal år på arbejdsmarkedet/uddannelse for 60-årige, den forventede levealder og dermed antal år på pension. Og det undersøges, om et krav om mange år på arbejdsmarkedet kan målrette de ekstra år på pension til personer, der har færre forventede år på pension.
Alene ud fra principielle overvejelser kan der ikke forventes en direkte sammenhæng mellem mange år på arbejdsmarkedet/en kortere uddannelse og en lavere forventet levealder. Den forventede levealder for den enkelte person skabes i et kompleks samspil mellem mange faktorer. Antal år på arbejdsmarkedet og uddannelseslængde er kun indirekte forbundet til den forventede levealder, og mange andre faktorer spiller også en rolle for den forventede levealder og derfor det forventede antal år på pension.
En simpel opgørelse viser ganske vist, at personer med længere uddannelser i gennemsnit også lever længere og derfor kan forvente flere år på pension. Samtidig viser en yderligere opdeling efter omfanget af beskæftigelse igennem livet, at den forventede levealder også er højere for personer med mere beskæftigelse igennem livet, jf. figur A. Indenfor de enkelte uddannelsesniveauer er der en forskel i den forventede levealder for 60-årige på op til fire år mellem grupper med mest og med mindst beskæftigelse igennem livet.
Den positive sammenhæng med det forventede antal år på pension som 60-årig kan dog hverken for uddannelse og erhvervserfaring tolkes som en årsagssammenhæng. Sammenhængen er derimod et resultat af, at både den forventede levealder og uddannelse/erhvervserfaring bestemmes af underliggende faktorer som fysiske forudsætninger, opvækst, livsstil og sundhed. Fx at mere ressourcestærke personer både uddanner sig mere, arbejder mere og kan forvente en højere levealder og derfor flere år på pension.
Blandt de erhvervsuddannede kvinder kan de ca. 60 pct., der har haft mest erhvervserfaring igennem livet, som 60-årige forvente flere år på pension end den gennemsnitlige 60-årige kvinde i Danmark. Blandt ufaglærte er det kun den femtedel, der har mest erhvervserfaring, der ligger over gennemsnittet for 60-årige. Hovedparten af de 60-årige med en videregå-ende uddannelse kan forvente flere år på pension end gennemsnittet.
Udspillet om tidlig pension kan give 1, 2 eller 3 års tidligere pension for personer med en høj arbejdsmarkedstilknytning igennem livet. Seniorer med meget erhvervserfaring er samtidigt dem, der i forvejen kan forvente flere år på pension i forhold til andre seniorer med samme uddannelsesniveau. Som skitseret i figur A kan den ekstra pensionsrettighed derfor give denne gruppe af personer flere år på pension end de fleste andre seniorer.
Analysen viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem mange år på arbejdsmarkedet/en kortere uddannelse for 60-årige og færre forventede år på pension. En ordning, der tager udgangspunkt i dette, kan derfor ikke forventes at reducere uligheden i antal år på pension. Den foreslåede model for tidlig pension indebærer, at modtagerne, hvis de får pension tre år før den generelle pensionsalder, i gennemsnit vil få det højeste antal forventede år på pension af alle pensionister. Man kan næppe komme udenom at anvende sundhedsfaglige vurderinger ved tildelinger af en tidligere pension, hvis målet er at nedbringe uligheden i forventet antal år på pension.