Tidligere bekymringer om disruption af arbejdsmarkedet har ikke holdt stik

I midten af 2010’erne var der blandt medier, meningsdannere og nogle politikere frygt for, at den teknologiske udvikling, specielt inden for kunstig intelligens, skulle medføre en mindre efterspørgsel efter arbejdskraft og deraf stigende arbejdsløshed. I denne analyse undersøger vi sammenhængen mellem et tidligere automatiseringsmål fra Frey and Osborne (2013) og beskæftigelsesudviklingen i økonomien fra 2013 til 2021.

Vi finder en svag negativ sammenhæng mellem automatiseringssandsynligheden og væksten i beskæftigelsen fra 2013 til 2021 på tværs af jobs. Det indikerer, at væksten i beskæftigelsen på tværs af jobs ikke i nævneværdig grad hænger sammen med den automatiseringssandsynlighed, der blev opgjort for det enkelte job i 2013.

Resultatet tyder på, at de tidligere bekymringer om disruption ikke har holdt stik, og at 2010’ernes frygt for at automatisering skulle føre til arbejdsløshed var stærkt overdrevne.

Der kan være flere årsager til dette resultat, herunder størrelsen på hhv. automatiserings- og produktivitetseffekter, langsom implementering af ny teknologi og konjunktur-perioder. Resultatet kan også være et udtryk for, at automatiseringsmålet fra Frey & Osborne var mangelfuldt.

Ser vi på tværs af brancher, fremgår det, at de brancher, der i 2013 bestod af jobs med høj automatiseringssandsynlighed, har ansat flere medarbejdere fra 2013 til 2021, end brancher, der bestod af jobs med lavere automatiseringssandsynlighed.

Analysen er omtalt i Børsen den 25. juni 2024.