Videre til indhold
  • Analyse
  • Debatindlæg
  • Small Great Nation
  • Corona
  • Finanskrisekommissionen
  • Øvrigt
  • Ydelser
  • Nyheder
  • Analyser & Projekter

    Analyser & Projekter

    Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.
    • Klima & Miljø
    • Arbejdsmarked & Uddannelse
    • Globalisering & Sammenhængskraft
    • Vækst, Erhverv og Offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
    • Small Great Nation
  • SGN
  • Om os
  • Kontakt
Nyheder, Small Great Nation, Analyse

5. februar 2025

Trumps toldkrig sænker ikke dansk økonomi – hvis altså krigen stopper ved en told

Trumps trussel om told på danske varer, rammer en lille del af dansk eksport. Derfor vil en klassisk told næppe få stor økonomisk betydning – men Trump har tidligere vist sig at tænke alt andet end klassisk.

Del
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky X-twitter

Trump har truet med at indføre told på danske varer som svar på Danmarks afvisning af at afgive Grønland. Umiddelbart lyder det som en stor trussel mod dansk økonomi, men effekten vil faktisk være begrænset. Det er der mindst tre grunde til:

For det første, er USA godt nok en stor handelspartner for Danmark, men kun en lille del af den danske eksport til USA består af fysiske varer, der krydser den danske grænse. Ifølge Danmarks Statistik udgør den danske eksport til USA for de seneste 4 kvartaler cirka 355 mia. kr., men under en sjettedel er varer, som kunne blive ramt af en told. Størstedelen af eksporten består af serviceydelser, som fx skibstransport, eller varer, som danske virksomheder producerer i USA, og også sælger i USA. Begge dele tælles med som dansk eksport til USA, men bliver ikke ramt af en klassisk toldsats.

For det andet er det usikkert, om Trump overhovedet vil kunne ramme danske varer, uden også at lægge told på de øvrige EU-lande. EU’s indre marked gør det muligt at eksportere varer fra Danmark til USA via andre EU-lande, fx hvis danske varer fragtes til havnen i Rotterdam, og derfra sejles videre til USA. Hvis Trump lægger told på varer fra hele EU, vil EU sandsynligvis svare med told på amerikanske varer.

For det tredje så falder handlen godt nok mellem to lande, der indgår i en toldkrig. Men omvendt vokser de to landes handel med resten af verden. Dermed reduceres effekten af toldkrigen på de to landes økonomi.  Det viser en analyse fra Kraka og Deloittes Small Great Nation-projekt  

Samlet set er told altså et ineffektivt og dyrt værktøj til økonomiske sanktioner i en globaliseret verdensøkonomi, hvor virksomheders produktion ikke altid sker i hjemlandet, hvor EU står sammen som økonomisk blok og hvor handelsstrømme hurtigt kan flytte til lande uden told. Ja, der vil være omkostninger ved en toldkrig, særligt for danske virksomheder med stort salg i USA, som hurtigt skal ændre deres forsyningskæder og finde nye afsætningsmarkeder. Disse virksomheder vil på den korte bane tabe indtjening, men på den lidt længere bane vil dansk økonomi ikke lide stor skade.

Men – og det er et stort men: der er en risiko for, at en klassisk toldkrig kan udvikle sig til mere alvorlige sanktioner, hvor Trump på forskellige måder gør det sværere at være dansk virksomhed i USA. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Det kan have betydelige konsekvenser hvis Trump fx indfører særlige dokumentationskrav for pengeoverførsler til danskejede konti i amerikanske banker. Eller direkte forbyder amerikanske virksomheder at handle med bestemte danske virksomheder, som USA tidligere har gjort med det kinesiske tech-firma Huawei. Trump har tidligere været villig til at overtræde grundlæggende spilleregler på den internationale scene. Danskere bør derfor ikke frygte en toldkrig – men tanken om hvad en toldkrig kan udvikle sig til, er mere skræmmende.

Udarbejdet af
Loading...
Rasmus Salmon
Økonom
ras@kraka.dk
+45 31 41 23 45
Omtale

Indlægget er bragt på Finans.dk d. 31.01.2025

Få ny viden direkte i din indbakke

Generelt
  • Fonden Kraka
  • Rigensgade 11, 3.
  • 1316 København K
  • CVR: 33848099

Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Navigation
  • Aktuelt
  • Analyser
  • Redegørelse for god Fondsledelse
  • Medarbejdere
  • Kontakt
Kontakt
  • kontakt@kraka.dk

© 2025 Kraka – CVR: 33848099

Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Medarbejdere
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Main Menu
  • Aktuelt
  • Analyser
    • Alle analyser
    • Klima & miljø
    • Arbejdsmarked & uddannelse
    • Globalisering & sammenhængskraft
    • Vækst, erhverv & offentlige finanser
    • Skatter, afgifter & fordeling
  • Small Great Nation
  • Om os
    • Sådan arbejder Kraka
    • Medarbejdere
    • Finansiel støtte
  • Kontakt
Linkedin Bluesky Streamline Icon: https://streamlinehq.comBluesky