Hovedkonklusioner
• I 2002 afsluttede omkring 50.000 unge grundskolens 9. kl. afgangsprøver. Ti år senere havde ca. 80 pct. af denne årgang afsluttet eller påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse.
• Der er en klar sammenhæng mellem karaktersnittet i dansk og matematik fra grundskolen, og hvilken uddannelse de unge var tilknyttet til ti år efter. Således havde unge med tilknytning til kortere uddannelser typisk et lavere karaktersnit end unge tilknyttet længerevarende uddannelser.
• Ca. 17 pct. af årgangen havde ti år efter grundskolens afslutning tilknytning til kandidatdelen på en lang videregående uddannelse, fortrinsvis inden for humaniora og samfundsvidenskab. Unge med tilknytning til de sundhedsvidenskabelige uddannelser havde det højeste karaktersnit fra grundskolen med 9,0, mens unge med tilknytning til humaniora havde det laveste med 8,1.
• Unge på de tekniske lange videregående uddannelser var kendetegnet ved at have et relativt højt karaktersnit i matematik fra grundskolen, men til gengæld også det laveste snit i dansk. Det omvendte var samtidig gældende for unge tilknyttet det humanistiske område.
• Således var det også det tekniske område, der havde den største andel af unge – ca. 10 pct. -, der fik markant højere karakterer i matematik i grundskolen sammenlignet med de øvrige fag.
• Knap 20 pct. af de unge var tilknyttet en mellemlang videregående uddannelse ti år efter grundskolens afslutning. To tredjedele af dem var tilknyttet uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige og humanistiske område.
• Der var kun små forskelle i karaktersnittet fra grundskolen blandt unge med tilknytning til de mellemlange videregående uddannelser.
Analysen har været omtalt i Jyllandsposten d. 10/10-2014.