Hovedkonklusioner
• En større andel unge med dansk herkomst (danskere) end unge med ikke-vestlig baggrund (efterkommere) opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Forskellen er størst for mænd, men også for kvinder er der en betydelig forskel.
• I 2013 havde ca. 80 pct. af danske 30-årige kvinder en erhvervskompetencegivende uddannelse, for de tilsvarende efterkommere var det kun 70 pct. Kvindelige efterkommere kan således ikke siges at have ”indhentet” danskerne, men forskellen er på nogle områder reduceret de seneste år.
• Tilsvarende havde ca. 73 pct. af de danske 30 årige mænd i 2013 en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det kun gjaldt for 47 pct. af de mandlige efterkommere. De mandlige efterkommere halter således langt efter både kvindelige efterkommere og mandlige danskere.
• Siden 2009 er den samlede andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30 til 35-årige kvindelige efterkommere steget fra 59 pct. til 66 pct. i 2013. I samme periode er den tilsvarende andel for mandlige efterkommere stort set uændret.
• Hvis en ung har ufaglærte forældre, forøges sandsynligheden for, at den unge selv bliver ufaglært. Andelen af efterkommere med ufaglærte forældre er større end andelen af danske unge. Det kan være en medvirkende årsag til at færre efterkommere opnår en erhvervskompetencegivende
uddannelse.
• I 2013 havde 71 pct. af de kvindelige efterkommere mellem 25 og 29 år, hvis forældre begge var ufaglærte, således tilknytning til en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det samme var gældende for 69 pct. af kvinderne med dansk baggrund. Den negative afsmitning af at have ufaglærte forældre ser altså ud til at være stærkere for unge danske kvinder sammenlignet med unge kvindelige efterkommere. For mændenes vedkommende havde danske unge godt 10 pct. point flere tilknytning til en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med efterkommere.
• Forskellen i uddannelsesniveau mellem danskere og efterkommere er størst for mændene. Sammenkoblet med den svagere udvikling for denne gruppe kunne der derfor formentlig med fordel fokuseres på at finde løsninger, der kan løfte uddannelsesniveauet for netop denne gruppe. Fx vil der formentligt være et vist potentiale i at integrere mandlige efterkommere bedre på erhvervsuddannelserne, givet at de er signifikant underrepræsenteret på disse uddannelser sammenlignet med danske mænd. For kvinderne er udviklingen mere positiv, hvorfor behovet for nye midler kan være mindre for disse. Analysen viser ikke, om en forøget indsats over for mænd eller kvinder er mest omkostningseffektiv, omend potentialet er størst for mændene.
Analysen har været omtalt af Jyllandsposten d. 19/12-2014.