Fredag 22. feb 2013

Vilhelmsen risikerer, at der går 'Thor Möger' i den

Hvor mange politiske øretæver kan SF’s nye ledelse klare?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt gamblede højt, da hun på sit pressemøde for nu uger tilbage frisk annoncerede, at hendes ministre senest 1. marts skal komme med forslag til en pakke, der kan gavne den økonomiske aktivitet.

Dels fordi det potentielt kunne rejse en debat om, hvorvidt hun mener, at hendes 'kickstart' har spillet fallit. Dels fordi hun annoncerede indsatsen uden at ane, hvad der ligger af konkrete handlemuligheder. Det gør hun nu.

Regeringen satser på at lette en stribe afgifter for virksomhederne. Det er godt for virksomhederne – måske – men det vil smadre SF, idet Enhedslisten endnu en gang kan økse løs på Vilhelmsen, når SF skal hylde et forlig med Lars Løkke, som giver skattelettelser til erhvervslivet.

Og for at det ikke skal være løgn, sker dette samtidig med, at man barberer SU’en. Med den nye lov in mente om, at man kan få straksskilsmisse, uden at der foreligger utroskab, er det spørgsmålet, om ikke Vilhelmsen gør klogest i at begære en sådan og komme ud af vagten i en fart?

Der arbejdes på højtryk i Finansministeriet i disse dage. Den første egentlige spontant planlagte aktivitetspakke skal være klar til den første marts. Og den skal indeholde vitaminer, hvis ikke Thorning-Schmidt skal være klædt helt af på det kommende pressemøde. Vi snakker 5-10 mia.kr.

Det hele startede med en konference med udvalgte industrivirksomheder 7. januar på Christiansborg.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen slog et ordentligt slag for, at det også fremover kan lade sig gøre at opretholde industriarbejdspladser i Danmark. Med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af Kraka drøftede en række store industrivirksomheder med ministeren, hvad der skal til. Og statsministeren fulgte op et par uger senere med sit initiativ.

Som nedfældet tidligere på denne plads vil ’Erhvervspakken’ være rettet mod Lars Løkke. Og han vil ikke kunne sige nej. Derfor finder han nu på ekstrakrav, som eksempelvis i går, hvor han i flere dagblade krævede afgiftsstop for erhvervslivet i resten af valgperioden.

Det giver vist sig selv, givet at øvelsen nu er at sænke afgifterne. Men hvor Løkke slentrer sorgløs gennem sit kedsommelige oppositionsliv, alene udfordret af en decimeret konservativ leder, der med det ene ben i afgrunden nu sætter sig i spidsen for en borgerlig 2020-plan (der bliver ignoreret af Løkke), så stiller sagen sig helt anderledes på regeringens venstrefløj.

SF risikerer med ’Erhvervspakken’ at følge Barfoed ned i afgrunden. Sandheden er, at den pakke, som nu designes, kan udlægges af Enhedslisten som borgerlig politik. Og sandheden er, at SF’s nye leder lige så godt kan forberede sig på sin turne rundt i de små SF-partiforeninger, hvor hun skal forsvare ’Erhvervspakken’ – til en baggrundsmusik af Johanne Schmidt-Nielsen, som igen hænger SF’erne ud som klasseforrædere.

 

Læg hertil, at Enhedslisten har annonceret en kampagne i Folketinget, som sætter fokus på forskellen mellem det, som regeringen lovede i sin valgkamp, og det, som den rent faktisk gennemfører. Man må spørge, hvor meget mere SF’s nye ledelse kan klare? Hvis Vilhelmsen loyalt går ud og omfavner ’Erhvervspakken’ – arm i arm med Lars Løkke og Dansk Industri – risikerer hun i den grad, at der går ’Thor Möger’ i den. Ingen i hendes bagland vil kunne se sig selv i pakken, som endda risikerer at blive finansieret via nedskæringer i SU’en.

 

SU’en opfattes af vælgerne som stærkt omfordelende (Kraka har dog vist det modsatte), og SF’erne vil ikke kunne forstå, hvorfor de lige valgte Vilhelmsen til formand i stedet for Astrid Krag. Meningsmålingerne vil falde yderligere.

Indholdet af regeringsgrundlaget gjorde fra starten regeringsprojektet til en død sild for SF. Og tidspunktet for et exit fra regeringen kan være særdeles velvalgt nu, hvor der stadig er et halvt år til kommunalvalget, og hvor kontanthjælpsreformen ligeså står for døren. Vilhelmsens tid som formand kan blive mærkbart forlænget, hvis hun trækker SF ud nu og indtager en del – men ikke alle (vigtigt) – af de klassiske SF-standpunkter. Bl.a. velfærd og offentlige investeringer.

 

Sidstnævnte vil der formentlig være lidt af i pakken, men det vil ikke kunne redde Vilhelmsen. ’Erhvervspakken’ er ved at udvikle sig til Vilhelmsens gyldne vej ud. Sandheden er vel ligeså, at S og R begge leder efter en ’gamechanger’ der kan bringe regeringen flot i vælgernes øjne. Dannelsen af en klassisk SR-regering kan være en mulig sådan. Hvorfor man må spørge, om Thorning-Schmidt og Vestager ligefrem ønsker at skille sig af med SF? Det ville jeg ønske i deres sted.

Bolden ligger hos Vilhelmsen. Hverken timing eller anledning bliver bedre i denne valgperiode. Men har hun nervesystemet til det?