- I 2024 brugte NATO-landene tilsammen 1.506 mia. dollars på forsvaret. USA stod for 997 mia. dollars, mens de europæiske NATO-lande brugte 454 mia. dollars. Til sammenligning brugte Kina og Rusland langt mindre, henholdsvis 314 mia. dollars og 149 mia. dollars. Direkte sammenligninger af budgetterne kan dog give et misvisende billede, da prisniveauet for militære udgifter – fx soldaterlønninger og indkøb af udstyr – er væsentligt lavere i Rusland og Kina.
- Uden USA’s bidrag har de europæiske NATO-lande stort set det samme militærbudget som Rusland og Kina til sammen. Men selvom deres budgetter er på samme niveau, kan de europæiske NATO-lande kun købe ca. 40 pct. mindre militær end Rusland og Kina tilsammen, når udgifterne korrigeres for prisforskelle. Sammenligner man alene Europa og Rusland, kan europæerne købe ca. 45 pct. mere kapacitet end Rusland – men til en pris, der er tre gange så høj.
- Samlet set bruger NATO, inklusive USA, over tre gange så meget som Rusland og Kina tilsammen, men når udgifterne korrigeres for prisforskelle, kan NATO kun købe omkring 70 pct. mere militær kapacitet end Rusland og Kina tilsammen.
- Frem mod 2035 skal alle NATO-lande øge deres udgifter til 3,5 pct. af BNP. Når det sker, vil forskellen i kapacitet tiltage markant. Ifølge analysen vil de europæiske NATO-lande da kunne opretholde en styrke, der er 2,5 gange større end Rusland – også når prisniveauet indregnes.
- De seneste års geopolitiske uro har øget presset på oprustning verden over. Ruslands invasion af Ukraine og USA’s til tider vaklende opbakning til NATO har sat fokus på, at europæiske lande i højere grad selv må kunne håndtere sikkerhedspolitiske trusler. En mere selvstændig europæisk sikkerhedspolitik kræver, at kapaciteterne kan matche – og afskrække – de lande, der i dag udgør en trussel.
