De danske boliger er energimæssigt langt bedre end deres rygte. Analysen viser, at det gennemsnitlige beregnede energibehov i den danske boligmasse ligger 75 pct. over det niveau, som EU’s nye bygningsdirektiv EPBD sigter mod frem mod 2050. De 75 pct. over gennemsnitsniveauet er dog drevet af en beregningsteknisk detalje, der favoriserer varmepumpe over fjernvarme i energimærkeordningen.
Hvis man politisk vælger at ligestille fjernvarme og varmepumper, som reelt har nogenlunde samme klimapåvirkning, ser billedet helt anderledes ud. Med en sådan ligestilling ligger danske boligers energibehov nemlig kun 51 pct. over det langsigtede mål, ikke 75 pct. Dermed kan en teknisk justering forhindre en unødvendig stor regning i at nå ud til boligejerne. En væsentlig del af den opgjorte omstillingsopgave afhænger dermed af beregningsforudsætningerne og kan ændres uden fysiske energiforbedringer i bygningerne.
Begge de to opvarmningsformer er i praksis overvejende grønne. I 2024 bestod hhv. 71 og 84 pct. af energien fra fjernvarme og varmepumper af vedvarende energi. Ifølge Energiforum Danmark stilles fjernvarme imidlertid mindre gunstigt i den nuværende beregning, fordi metoden ikke belønner fjernvarmens systemfordele, fx udnyttelse af overskudsvarme og affaldsvarme samt muligheden for energilagring.
I energimærkeordningen indgår fjernvarme og varmepumper derfor med forskellige beregningsforudsætninger. Et identisk hus på 150 m² med samme varmebehov får energimærke C, hvis det opvarmes med fjernvarme, men energimærke B, hvis det i stedet opvarmes med en varmepumpe. Forskellen opstår altså i energimærkeberegningen, selv om husets varmebehov er det samme.
