Indlรฆgget er bragt i Politiken d. 27. januar 2019.
Der er kommet stor opmรฆrksomhed pรฅ stress som et samfundsmรฆssigt problem. Selvom kortvarig stress er en helt naturlig del af kroppens reaktion pรฅ en udfordring, kan langvarig stress have alvorlige konsekvenser for bรฅde den enkelte og samfundet, herunder tabt livsglรฆde, รธget risiko for sygdom, behandlingsomkostninger, tabt produktion og tabt uddannelse. Man hรธrer sรฅledes oftere om lรฆger og sygeplejersker, der ikke nรฅr at spise frokost, eller om studerende, der dropper ud af deres uddannelse pga. stress. Men hvad er fakta om udbredelsen af stress, nรฅr man ser pรฅ hele den danske befolkning?
Omfanget af stress er svรฆrt at mรฅle prรฆcist, fordi det er en subjektiv vurdering, om den enkelte oplever stress. Tidligere analyser er baseret pรฅ spรธrgeskemaundersรธgelser, hvor man har spurgt et antal danskere, om de fรธler sig stressede (se fx Den Nationale Sundhedsprofil 2017 eller Danskernes Arbejdsmiljรธ 2016). Stรธrstedelen af disse undersรธgelser peger pรฅ, at omfanget af stress i Danmark er stigende, men da stressniveauet er selvrapporteret, kan det fx afspejle, at det er blevet mere acceptabelt at tale om stress, hvormed flere vil rapportere, at de er stressramte, uden at de faktisk oplever mere stress.
I en Kraka-Deloitte-analyse har vi undersรธgt udviklingen i omfanget af stress ud fra oplysninger om stressramte patienter fra sundhedsvรฆsenet โ altsรฅ hvor mange der fรฅr stillet en stressrelateret diagnose i hospitalsvรฆsenet, og hvor mange der har en lang sygemelding, som kan skyldes stress. Dermed fรฅr vi et mere objektivt mรฅl for udbredelsen af stress i hele den danske befolkning, end man kan fรฅ ved hjรฆlp af spรธrgeskemaundersรธgelser.
Andelen, som fรฅr stillet en stressrelateret diagnose i hospitalsvรฆsenet, er nรฆsten tredoblet i lรธbet af de seneste tyve รฅr. Det er en meget markant udvikling, som viser, at stress er et stigende samfundsproblem. En del af denne udvikling kan mรฅske skyldes รฆndret praksis for henvisning af patienter eller for diagnosticering af stress, men det er usandsynligt, at den markante udvikling ikke ogsรฅ afspejler en stigning i omfanget af alvorlig stress.
Stigningen i andelen med en stressrelateret diagnose har vรฆret sรฆrligt stor for studerende, personer uden for arbejdsstyrken og ledige. Fx er andelen af studerende med en stressrelateret diagnose fra hospitalsvรฆsenet mere end firedoblet fra 1995 til 2016, jf. figur 1. Det peger pรฅ, at der er forhold, som i stigende grad presser de unge. Det kan fx vรฆre forhold i uddannelsessystemet eller samfundets normer, herunder prรฆstationspres og pres fra de sociale medier. Stress blandt unge kan vรฆre sรฆrligt omkostningsfuld, hvis de fx ender med ikke at afslutte deres uddannelse.
Omfanget af alvorlig stress blandt beskรฆftigede er steget mere moderat i samme periode. Analysen pรฅviser yderligere, at andelen med en stressrelateret diagnose er hรธjere blandt offentligt ansatte end ansatte i den private sektor, og at stigningen i stressomfanget har vรฆret stรธrst i det offentlige siden 2009. Dette gรฆlder isรฆr inden for kernevelfรฆrdsbrancher, som plejehjem, daginstitutioner og undervisning. Forskellen mellem det offentlige og det private forsvinder ikke, nรฅr vi tager hรธjde for kรธns- og alderssammensรฆtningen i brancherne.
Derudover finder vi at, andelen af beskรฆftigede, der har en lรฆngere sygemelding fra arbejdet pga. stress, er konjunkturafhรฆngig. Flere beskรฆftigede bliver langvarigt sygemeldt ifm. stress, nรฅr der skal lรธbes hurtigere pรฅ arbejdet. Det er i overensstemmelse med tidligere undersรธgelser, som viser, at stressrelateret sygefravรฆr og arbejdsulykker er mere udbredt i perioder med et stort arbejdspres.
Vores analyse bekrรฆfter, at omfanget af alvorlig stress er stigende, sรฆrligt for studerende og personer uden for arbejdsstyrken. Stress er dermed et voksende samfundsproblem, og vi ser frem til stresspanelets forslag til initiativer, som kan reducere omfanget af stress, der bliver prรฆsenteret senere i รฅr.