Indlรฆgget er bragt pรฅ berlingske.dk d. 4. juli 2018
En tredjedel af danskerne oplyser, at de ofte ser nyheder, der er opdigtede, og over halvdelen oplyser, at de ofte ser nyheder med faktuelle fejl.
Det finder vi i en ny analyse i Kraka-Deloitte-projektet โSmall Great Nationโ. De fejlagtige og evt. opdigtede nyheder kan opdeles i falske nyheder (fake news) og misinformation. Begge er problematiske og aktuelle, men det store fokus pรฅ falske nyheder kan skygge for problemerne med misinformation.
Falske nyheder er bevidst og verificerbart forkerte historier, der spredes for at vildlede modtagerne. Pavens pรฅstรฅede stรธtte til Trumps kandidatur er et eksempel pรฅ dette. Falske nyheder kan bekรฆmpes direkte, fx med instanser som Udenrigsministeriets enhed til bekรฆmpelse af russisk misinformation, eller, som Macron har foreslรฅet, med lovgivning, der kan dรธmme nyheder falske og forbyde formidlingen heraf. Pรฅ sigt kan det vรฆre nรธdvendigt med hรฅndfaste midler til at imรธdegรฅ udenlandsk undergravning af vestlige demokratier.
Misinformation er en fordrejet reprรฆsentation af fakta, der fremstilles som kendsgerning. Det kan fx vรฆre nyheder, der bevidst eller ubevidst formidles ensidigt. Ytringsfriheden betyder, at alle mรฅ give deres holdning til kende โ ogsรฅ ensidigt og gentagende. Misinformationer kan ikke nรธdvendigvis dรธmmes falske, men de kan, hvis de ikke imรธdegรฅs, skabe en skรฆv virkelighedsopfattelse hos mediebrugeren.
Og det kan vรฆre et betydeligt problem, hvis nyhedsformidlingen misreprรฆsenterer virkeligheden. Tvivlen om HPV-vaccinen er eksempel pรฅ dette:
Relativt store dele af nogle รฅrgange af piger blev pga. misinformation ikke vaccineret, og alene i 2003-รฅrgangen forventes 25 piger senere i livet at dรธ af livmoderhalskrรฆft pga. manglende vaccination.
Det er med internet og sociale medier blevet lettere at formidle misinformation og ikke-verificeret viden. Det betyder, at den enkelte skal gรธre en stรธrre indsats for at skelne sandt fra falsk og er i stรธrre risiko for at fรฆste lid til noget forkert.
Generelt vurderer danskerne, at traditionelle nyhedsmedier er mere trovรฆrdige end sociale medier. Men personer, der har sociale medier som primรฆr nyhedskilde, finder informationerne herfra mere trovรฆrdige end personer med andre primรฆre nyhedskilder. Internationale undersรธgelser har samtidig vist, at unge dobbelt sรฅ ofte som voksne deler falske nyheder uden at vide det, og at de i hรธjere grad tror pรฅ informationer, de fรฅr online. Samtidig har unge en stรธrre tiltro end andre til egen evne til at skelne mellem sande og falske nyheder. Hvis unge fastholder deres nuvรฆrende adfรฆrd, nรฅr de bliver voksne, er der derfor risiko for, at problemets omfang vil stige med tiden.
Da misinformation ikke kan forbydes, er instrumentet imod det udbredelse af objektiv og korrekt information.
รn mulighed er en mรฆrkningsordning for journalistisk behandlede nyheder: Hvis et medie skal modtage mediestรธtte, bรธr hele dets formidling, SoMe inklusiv, vรฆre underlagt Pressenรฆvnet og dermed medieansvarsloven. Medier, der vรฆlger at vรฆre underlagt Pressenรฆvnet, skal tildeles et mรฆrke, der signalerer, at de efterlever medieansvarsloven. Det vil bidrage til, at mediebrugeren lettere kan afgรธre en nyheds trovรฆrdighed, uanset om den formidles ad traditionelle nyhedskanaler eller via SoMe.
Et andet muligt tiltag, der evt. ville kunne fremme udbredelsen af faktuel viden, er oprettelsen af en stribe fagrรฅd inden for fx sundhed, klima, รธkonomi osv., bestรฅende af aktive, anerkendte forskere. Rรฅdene skulle indsamle og formidle forskningsbaseret viden og vรฆre uafhรฆngige af det politiske system. Og hvis der er videnskabelig usikkerhed, skulle ogsรฅ denne formidles objektivt. Rรฅdene skulle ikke selv producere ny viden, men i en aktuel debat aktivt formidle videnskabelige kendsgerninger og vรฆre en sikker videnshavn for journalister, politikere og almindelige borgere.
Der kan vรฆre argumenter imod et sรฅdant system af fagrรฅd. Det vil fx koste betydelige ressourcer, hvis det virkelig skal have et potentiale for at โafklรฆdeโ usandheder, og nogle vil mรฅske opfatte rรฅdene som udtryk for et ekspertvรฆlde og smagsdommeri. Rigtigt konstrueret burde det dog kunne fungere lige modsat. Smag handler om holdninger, men rรฅdene skulle formidle viden.
Et tredje vรฆrn mod fejlagtige nyheder kan ligge i at have stรฆrke, offentligt drevne public service-medier, som er forpligtede til at levere omfangsrig, sanddru nyhedsformidling og til hvis informationer, der danner sig en berettiget generel tillid. Netop i en tid hvor โnyhederโ af alle slags lรธdighed fyger rundt i luften, kan det have vรฆrdi at bevare stรฆrke public service-forpligtede medier.
Falske nyheder kan bekรฆmpes direkte. Det kan misinformation ikke, men vรฆgten kan skiftes til fordel for faktuel viden og dermed indsigtsfulde prioriteringer for den enkelte og for samfundet.
