Historisk store samfundsinvesteringer kræver fuldt oplyst beslutningsgrundlag. Kraka Advisory og Novo Nordisk Fonden har derfor indgået en aftale på halvandet år med henblik på at undersøge samfundsaspekterne af den grønne energiomstilling.
I de kommende år vil der blive gennemført omfattende investeringer i det danske samfund for at sikre en grøn omstilling af vores energisektor. Eksempelvis er beslutningen om at etablere to energiøer blandt de største investeringer i historien på over 200 mia. kroner. En lang række beslutninger skal træffes over de næste år i arbejdet med grøn omstilling i Danmark. Og for at sikre højt niveau i de beslutninger skal det bedste fra den fagøkonomiske og ingeniørtekniske arena i spil. Forkerte beslutninger vil få betydelige konsekvenser for det danske samfund i fremtiden. Med analyser og deltagelse i den offentlige debat ønsker Kraka Advisory at bidrage med en konstruktiv indsats til brug for beslutningstagere og aktører i øvrigt samt med oplysning til den danske befolkning som helhed.
Kraka Advisory vil kommunikere sine resultater via medierne, konferencer og løbende diskussioner med beslutningstagere. Fokus for arbejdet er i første omgang at diskutere den samfundsøkonomisk set bedste model for energiøer, herunder det tekniske forlæg, samt finansieringsmodellen