I løbet af 2025 skal folketinget revidere klimaloven. De flestes øjne er laserskarpt rettet mod tallet: Hvor meget skal de danske udledninger af drivhusgasser reduceres frem mod 2035? De seneste års aftaler om CO2-afgifter på industri og landbrug har bidraget til, at Danmark forventeligt kommer i mål med det gamle tal, nemlig en 70 pct. reduktion i 2030 ift. 1990-niveauet. I regeringsprogrammet er der indføjet et mål om at nå 100 pct. reduktion i 2045. Så hvad skal tallet være, her midtvejs?
Tallet for 2035 kan fastsættes på mange måder, og mon ikke det lander et sted mellem 80 og 90 pct. Uden yderligere politiske tiltag ser Danmark ud til at nå 78 pct. reduktion i 2035. Hvis politikerne vælger 80 pct. som det nye tal, skal der kun laves ny politik for 2 pct. points udledninger. Og det smager ikke særligt meget af foregangsland.
Også når det kommer til resten af klimalovens principper, er der nu en anledning til at foretage en hovedrevision for at gøre Danmark til et reelt grønt foregangsland, der ikke blot anviser målet, men også vejen derhen. Vi peger her på fire principper, der kan bidrage til netop dette:
Princip #1: Lad klimapolitikken fokusere på at redde klimaet. I de senere år har der været mange andre ting end klima, der har været med til at bestemme klimapolitikken. Det har gjort omstillingen unødvendigt dyr. Den såkaldte grønne trepartsaftale er et godt eksempel. Aftalen afsatte 10 mia. kr. til såkaldt pyrolyse. Pyrolyse kan reducere landbrugets udledninger, uden at landbruget skal reducere sin produktion – men det er dyrt. Hensynet til at bevare landbrugsproduktionens 11 mio. svin og 1,4 mio. køer vejede tungere end størrelsen på regningen til pyrolysestøtte, som i sidste ende betales af landets skatteydere. Man kunne have fået lige så mange CO2-reduktioner i landbruget ved at reducere de producerede mængder. Og så havde der været masser af penge til overs til at hjælpe de landmænd videre, der på grund af en faldende landbrugsproduktion ikke længere skulle være landmænd.
Princip #2: Drop sektorspecifikke mål. Klimaet tager skade som følge af mængden af drivhusgasser, som bliver udledt. Klimaet er ligeglad med hvor drivhusgasserne kommer fra. Derfor giver det klimamæssigt ingen mening at sætte mål for, hvor meget enkelte sektorer i økonomien skal reducere sine udledninger. Til gengæld kan det ende med at gøre omstillingen dyrere. For hvis man sætter et højt mål i fx industrien, men lader landbruget slippe billigere, høster man nogle dyre reduktioner i industrien, som kunne være fundet billigere i landbruget.
En dyr omstilling, drevet af sektorspecifikke mål, kan måske politisk set glide ned, hvis man bruger nok penge til, at ingen føler sig rigtig trådt over tæerne. Men Danmark viser på den måde ikke en sti, som andre lande kan følge i jagten på klimaneutralitet, hvis vi løser problemerne ved at kaste penge efter dem. For det er meget få lande, der har den mulighed i samme udstrækning, som Danmark har.
Princip #3: Drop tankerne om et, samlet forbrugsbaseret mål. Danmarks klimamål tager udgangspunkt i de udledninger, der finder sted på dansk territorie. Men danskernes forbrug forårsager også udledninger i udlandet. Der er flere stemmer i debatten, der taler for at indføre et mål for omfanget af udledninger, som dansk forbrug giver anledning til. Altså de samlede udledninger fra både danskproducerede og udenlandsk producerede varer, der forbruges i Danmark. Men sandheden er, at Danmark kun har minimal indflydelse på, om sådan et forbrugsbaseret mål overhovedet bliver opfyldt. For hvis danske forbrugsudledninger falder, vil det i høj grad være, fordi andre lande reducerer deres territoriale udledninger. Ikke mindst fordi de andre lande gennemfører ”rigtig” klimapolitik.
Vi frygter, at et forbrugsbaseret mål kan blive et politisk røgslør, hvor man i stedet forsøger at slippe af sted med et mindre ambitiøst indenlandsk reduktionsmål. Men et forbrugsbaseret mål vil altså være free-riding på andre landes grønne omstilling.
Der er masser af reelle muligheder for at være et foregangsland og bidrage reelt til at reducere flere udledninger, end dem der er omfattet af tallet. Fx kunne Danmark begynde at regulere udledninger fra skibe og fly, der sejler og flyver fra danske havne og lufthavne. De udledninger indgår nemlig ikke i dag i Danmarks klimaregnskab – eller i noget andet lands regnskab. Og hvis der er et reelt – og i øvrigt helt rimeligt – ønske om at gøre mere uden for Danmarks grænser, kan Danmark fx finansiere direkte klimahandling i lande, hvis økonomiske handlemuligheder er mere begrænsede.
Princip #4: Reducer brugen af biomasse. Når Danmark i 2030 når en reduktion på 70 pct. af udledningerne, skyldes det ikke mindst en gevaldig brug af biomasse i energisystemet. Det vil i høj grad sige afbrænding af træpiller og træflis. Men hvis hele verden brændte lige så meget biomasse af, som vi gør i Danmark, ville vi hurtigt løbe tør for biomasse i verden. Et reelt, grønt foregangsland skal derfor bruge mindre biomasse, end vi gør. Det er sådan set grund nok til at begrænse forbruget. Men der er endnu en god grund:
Biomasse kommer primært fra fældede træer. Hvis der bliver plantet nye træer, der optager lige så meget CO2 som de gamle, er brugen af biomasse neutralt i det globale regnskab. Men det er bare langt fra altid, at der bliver plantet nye træer, som de seneste afsløringer med grum tydelighed demonstrerer. Derfor vil det være en gevinst for klimaet at reducere forbruget af biomasse fra de steder i verden, hvor vi ikke er sikre på, at træerne bliver genplantet.
Med et ambitiøst reduktionstal for 2035 og en overhaling af klimalovens principper er det muligt for Danmark at revitalisere sin rolle som et grønt foregangsland. Det vil ikke være uden omkostninger for Danmark og for danskerne. Men hvis Danmark ikke tager fat, hvor det gør ondt, vil det koste os rollen som grønt foregangsland. Og at være et reelt foregangsland er i sidste ende Danmarks bedste håb for at bokse over sin begrænsede vægtklasse, når det kommer til at reducere de globale udledninger af drivhusgasser og dermed bidrage til en løsning på den globale klimakrise.
