- Befolkningen i 2050 vil bestå af markant flere ældre og færre børn og unge. Dette vil have betydning for, hvilke velfærdsydelser der efterspørges i fremtiden.
- Følger man den officielle befolkningsfremskrivning, vil der mangle 29.000 SOSU’ere, 2.000 pædagoger og 3.000 lærere i 2050. En anden Small Great Nation-analyse viser dog, at den officielle prognose for fødselstal er stærkt overvurderet.
- Anvendes Kraka og Deloittes reviderede skøn for fertiliteten, vil der i stedet være 6.000 pædagoger og 5.000 lærere for mange, mens manglen på SOSU’ere vil være upåvirket.
- Lavere fertilitet kan afhjælpe mangel inden for lærer- og pædagogfaget, men kan gøre det sværere at skaffe hænder nok til SOSU-faget, da ungdomsårgangene på sigt bliver mindre. I årene frem mod 2050 skal op til 22 procent af en ungdomsårgang starte på en SOSU-uddannelse for at undgå mangel i 2050.

Rasmus Salmon
Økonom