De seneste to år er det såkaldte råderum blevet løftet fire gange. Råderummet er de midler, som politikerne pga. øget økonomisk aktivitet kan råde over uden at skaffe nye penge gennem nedskæringer eller skattestigninger.
Det føles efterhånden som om Finansministeren ikke kan gøre kassen op, uden at nye milliarder dukker op. Og kommentatorer peger på, at råderummet kan blive opjusteret yderligere. Den betragtning deler vi. Men: Råderummet kan faktisk også blive nedjusteret i fremtiden. Det så vi i forbindelse med finanskrisen, hvor strukturel saldo og dermed grundlaget for råderummet blev nedjusteret markant fra 2007 til 2010. Og vi har i stigende grad en frygt for, at det faktisk kan komme til at ske, når den næste lavkonjunktur rammer.
Årsagen kan lettere simplificeret forklares således: De mange opjusteringer skyldes, at den faktiske udvikling gang på gang har overgået forventningerne. For at beregne råderummet skal man vurdere, om det er et midlertidigt fænomen, eller om forventningerne i al fremtid skal opjusteres som følge af udviklingen. For den del af opjusteringen, som skyldes udenlandsk arbejdskraft, betyder det, at vi skal vide, hvor mange udlændinge, der tager hjem igen, når den næste lavkonjunktur rammer.
Hvis mange rejser ud igen, når det igen bliver sværere at finde et nyt job i Danmark, skal skatteindtægterne fra de mange, som kommer til i disse år, ikke regnes ind i råderummet. Hvis udlændingene omvendt bliver her og fortsat finder jobs i Danmark i takt med arbejdsmarkedets udvikling, så er stigningen i arbejdsstyrken strukturel, og det skal regnes med i råderummet.
Så hvor meget af den udenlandske arbejdskraft rejser ud igen, når dårligere tider rammer igen? Det er der ingen der rigtig ved, for der mangler data. Finansministeriets opgørelse af råderummet er velfunderet, og bygger på det bedst tilgængelige datagrundlag. Men opgaven er vanskelig – og særligt vanskelig i disse år.
Vi skal tilbage til tiden før den store stigning i udenlandsk beskæftigelse, før vi finder en gammeldags lavkonjunktur. Den usikkerhed, der altid er om forudsigelser af fremtiden, er derfor større i dag end sædvanligt. Vores frygt er, at man derfor får lagt for meget af stigningen i udenlandsk arbejdskraft i kategorien permanent frem for i kategorien midlertidig. Hvis det er tilfældet, ender man med at skulle nedjustere råderummet, når en lavkonjunktur rammer, og udenlandsk beskæftigelse falder mere end ventet.
Med gigantiske forsvarsudgifter på tapetet er det politisk kærkomment, at Danmark i dag har et betydeligt råderum. Og det er helt forsvarligt at afsætte en stor bid af det nuværende råderum til oprustning. Men man bør være klar over, at hvis man øremærker alle pengene i råderummet nu, kan man ende i en situation, hvor man må opgive løfter eller finde ny finansiering, når den næste lavkonjunktur rammer.
Og hvis man tillige begynder at lægge beslag på råderum, der først forventes at materialisere sig efter 2030 – fx i forbindelse med regeringens kommende 2035-plan – så sætter man sig i en risikabel position.
