AI-tilpasninsomkostninger rammer landkommuner

• Selvom automatisering vil gøre samfundet som helhed rigere, kan det komme med nogle betydelige tilpasningsomkostninger for de berørte, som bl.a. kan opleve faldende løn og arbejdsmarkedstilknytning i en periode.

• Automatiseringen kan fx forstærke det mangeårige træk fra land til by. Her viser analysen, at det største automatiseringspotentiale findes i job besat af indbyggere i landkommunerne, mens potentialet er mindst i storbyerne. Det kan føre til, at efterspørgslen efter arbejdskraft kommer til at stige endnu mere i storbyerne sammenlignet med landområderne, hvorfor flere vil flytte mod storbyerne.

• Analysen viser også, at det især er ufaglærte og faglærte samt personer i bunden af indkomstfordelingen, der kan blive berørt af automatisering. Fx kan 54 pct. af arbejdstiden automatiseres i stillinger besat af ufaglærte, mens kun 30 pct. af arbejdstiden kan automatiseres i stillinger besat af personer med en ph.d.

• Selvom automatisering godt kan få kortsigtede omkostninger for de berørte, har Danmark historisk været dygtige til at sikre, at automatisering kommer alle til gode på langt sigt. Det viser analysen 'Tidligere automatiseringsbølger har ikke øget uligheden', der undersøger sammenhængen mellem automatisering og lønudvikling de sidste 20 år. Her er konklusionen, at automatisering ikke har ført til en lavere løn for de berørte befolkningsgrupper i perioden fra 2002 til 2019. Resultatet står i skarp kontrast til en lignende undersøgelse fra USA, der viser, at automatisering har haft stor betydning for uligheden.

• En del af forklaringen på, at automatisering tilsyneladende ikke har øget uligheden i Danmark er sandsynligvis, at man har været dygtig til løbende at opkvalificere befolkningen, i takt med at efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft er steget. Bl.a. tager flere i dag en videregående uddannelse.

Analyserne er omtalt i Berlingske den 1. maj 2024