Kræftpakkerne ser ud til at have reduceret social ulighed i behandlingssystemet

Der er social ulighed på sundhedsområdet, hvor en række faktorer kan medvirke til, at ressourcesvage personer fx oftere bliver ramt af alvorlige sygdomme. Dette notat ser på, om der kan findes tegn på ulighed i selve behandlingsforløbet op til en given behandling for fire udvalgte sygdomme, deriblandt to kræftsygdomme, og særligt om kræftpakkerne har reduceret disse sociale forskelle.

Kristian Thor Jakobsen

Analysen ser nærmere på, om der er forskelle på ventetiden fra henvisning til den registrerede kontakt med sygehuset for fire udvalgte sygdomme, nemlig kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diskusprolaps samt æggestok- og livmoderkræft. Sigtet er at undersøge, om der er indikationer på social ulighed i selve behandlingsforløbet, og særligt om kræftpakkerne har reduceret forskelle i ventetider mellem grupper med forskellige uddannelser. Kræftpakkerne blev indført i 2007. Analysen sammenligner derfor perioderne 2000-2006 med perioden 2007-2011.

I perioden 2000-2006 er der for alle sygdomme en tendens til, at ufaglærte havde en længere ventetid end personer med lang videregående uddannelser. Fx ventede ufaglærte kvinder med livmoderkræft i gennemsnit omkring 21 dage, mens kvinder med lange videregående uddannelser ventede ca. 12 dage.

I perioden 2007-2011 var den uddannelsesmæssige forskel i ventetiden ikke længere gældende på kræftområdet. Det kan være en effekt af indførelsen af kræftpakkerne. Således ventede en ufaglært kvinde med livmoderkræft i snit ca. 13 dage i denne periode, mens fx en kvinde med mellemlang videregående uddannelse ventede ca. 12 dage. For personer med fx diskusprolaps var den uddannelsesmæssige ulighed i ventetid stadig gældende.

På KOL- og diskosprolapsområdet har der betydelige regionale forskelle både før og efter 2006, mens der på kræftområdet ikke har været de store forskydninger. I Region Hovedstaden ventede personer med KOL fx ca. 35 dage på at komme til på et sygehus i perioden 2007-2011, mens den tilsvarende ventetid i Region Midtjylland lå på ca. 56 dage.

Analysen peger dermed på, at strukturerede patientforløb med rimeligt klare tidsrammer og krav kan virke dæmpende på eventuel social ulighed målt ved patientens uddannelsesniveau i selve behandlingssystemet. Om sådanne forløb er hensigtsmæssige, må derudover bl.a. bero på, om det bl.a. er omkostningseffektivt.

Analysen har været af Politiken d. 14/10-2014.