Analyse
Tirsdag 10. apr 2018
Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder
Den nye gymnasiereform vil fra 2019 skærpe adgangskravene til gymnasiale uddannelser. Fremover skal elever som udgangspunkt have et gennemsnit på mindst 5,0 af alle standpunktskarakterer og have bestået folkeskolens lovbundne afgangsprøver for at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse. Denne analyse konkluderer, at der er en række unge – i særlig grad i ghettoområder – som ikke opfylder det kommende adgangskrav, men i dag både består den gymnasiale uddannelse og siden bliver akademikere på højt niveau. Et skærpet adgangskrav risikerer at spænde ben for denne gruppes karrieremuligheder og derved reducere indkomstmobiliteten i Danmark.
Hovedkonklusioner
- Der har gennem de seneste år været en stigende tendens til, at unge fra ghettoområder begynder på en gymnasial uddannelse. Fra 2009 til 2015 er andelen, som begynder en gymnasial uddannelse direkte efter deres grundskoleforløb steget fra 43 til 61 pct.
- Godt 18 pct. af de unge fra ghettoområder, som i dag påbegynder en gymnasial uddannelse, vil i fremtiden blive afskåret med det nye karakterkrav. De opfylder nemlig ikke kravet om et gennemsnit på mindst 5,0 af alle standpunktskarakterer.
- Størstedelen af elever fra ghettoområder, som ikke opfylder de kommende adgangskrav, fuldfører i dag deres gymnasiale uddannelse. Fuldførelsesprocenten er 66 pct. for elever fra ghettoområder og 70 pct. for elever fra andre boligområder.
- Der er flere unge fra ghettoområder, som har studentereksamen og opfylder de kommende adgangskrav, som efterfølgende læser videre på en lang eller mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med unge udenfor ghettoområder. I alt læser 60 pct. af studenterne bosat i ghettoområder videre, mens det gælder 53 pct. udenfor ghettoer.
- Blandt unge med studentereksamen, som ikke opfylder de kommende adgangskrav, er læselysten betydeligt større i ghettoområder end i andre områder: I alt læser 64 pct. af studenterne fra ghettoområder videre på en lang eller mellemlang videregående uddannelse, mens det kun gælder 35 pct. udenfor ghettoområder. Forskellen skyldes blandt andet, at studenter udenfor ghettoområder oftere slår kursen om og påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse efter færdiggjort studentereksamen.
- Samlet vidner analysen om, at der findes grupper af børn, som ikke klarer sig godt i folkeskolen, men i løbet af gymnasiet bliver opsatte på – og siden forfølger – en akademisk karriere. Selvom denne gruppe er større i ghettoområder end udenfor ghettoområder, kan det ikke fortolkes som en ghettoeffekt, da det sandsynligvis primært er udtryk for, at der findes flere ressourcesvage familier i ghettoområder, hvor børn modnes senere.
- Tidligere undersøgelser har vist, at indkomstmobiliteten er faldet siden starten af 00’erne og at uddannelsesmobiliteten i Danmark i dag ikke er større end i USA. Gym-nasiereformens adgangskrav vil muligvis forstærke denne tendens, da særligt børn af ressourcesvage familier- bl.a. i ghettoområder – risikerer at miste chancen for at realisere deres akademiske potentiale.