Offentligt ansatte arbejder mindre efter de får børn
I en ny analyse, som indgår i seneste rapport fra Kraka-Deloitte-samarbejdet Small Great Nation, undersøger vi, hvordan offentligt ansattes arbejdstid påvirkes, når de får børn.
I denne analyse undersøger vi, hvordan offentligt ansattes arbejdstid påvirkes, når de får børn. Motivationen for analysen er todelt: For det første arbejder offentligt ansatte inden for sundhedsvæsenet typisk en del på ”skæve tidspunkter”. Dette arbejdsvilkår er blevet fremhævet i debatten som en del af forklaringen på de nuværende rekrutteringsudfordringer. I denne analyse undersøger vi om man kan identificere effekten af skæve arbejdstider. Hvis offentligt ansatte har arbejdsvilkår, som er sværere at forene med et familieliv, kan det at få børn have en større betydning for deres arbejdstid. For det andet udgør kvinder en relativt stor andel af de offentligt ansatte, og man ved fra litteraturen, at kvinder er mere tilbøjelige til at gå ned i arbejdstid som følge af at få børn.[1] Det taler for, at mere ligestilling mht. arbejdsdelingen i børnefamilierne også kan bidrage til at øge antallet af hænder i det offentlige.
Vi estimerer børns betydning for arbejdstiden for udvalgte faggrupper, hvor vi kontrollerer for alder, og kalendertid via et fuldt sæt af dummyvariable. Vi beregner den procentvise afvigelse i arbejdstiden som følge af have fået børn ved at sammenligne udviklingen i arbejdstid efter at folk får børn, med en kontrafaktisk udvikling i fravær af børn. Metoden følger Kleven, Landais og Søgaard (2019), som udnytter variationen fra kvinder, der får børn på forskellige tidspunkter, til at estimere effekten af tidsafstanden til det første barn.
Resultaterne fra estimationsmodellen indikerer, at børn har haft en varig negativ betydning på alle fire faggruppers arbejdstid, jf. figur 1.b. Den viser, at ti år efter at have fået børn, arbejder alle grupperne 80-90 pct. af, hvad de ville have gjort, hvis de ikke havde fået børn. Børn ser altså ud til at have en stor og varig betydning for offentligt ansattes arbejdstid. Effekten ser ud til at være størst for SOSU’er.
Der har været stor fokus på sygeplejerskernes arbejdsforhold i den offentlige debat, hvorfor vi fokuserer på denne gruppe. Her viser vores model, at børn reducerer sygeplejerskers arbejdstid med 6 pct.-point mere end det er tilfældet blandt øvrige kvindelige offentligt ansatte MVU’ere. Når børn har større betydning for sygeplejerskernes arbejdstid end for andre offentligt ansatte MVU’ere kan det hænge sammen med, at sygeplejerskerne typisk har mindre familievenlige arbejdstider.
[1] Se fx Kleven, Landais og Søgaard (2019).