Segregering i de danske grundskoler

Analysen er benævnt i Berlingske den 8 marts 2017 og i Politiken den 12 marts 2017

Hovedkonklusioner

• Segregering i skoler kan føre til socioøkonomisk ulighed i Danmark i fremtiden pga. klassekammeratseffekter. Igennem bedre vidensdeling, øget disciplin og bedre rollemodeller kan børn, som går sammen med ressourcestærke således præstere bedre – og omvendt for børn, som går sammen med ressourcesvage.

• Segregeringen af børn ift. deres forældres uddannelsesmæssige baggrund er steget med 2-4 pct.point fra 2000 til 2013. Hvis man skulle have den samme fordeling af børn efter deres forældres uddannelse på alle skoler, så skal man i dag omfordele 2-4 pct.point flere børn end tidligere. Niveauet af segregering er imidlertid stadigvæk under de 33 pct., der anvendes som tommelfingerregel for det kritiske niveau for lav segregering.

• Overordnet er segregeringen ift. forældres arbejdsmarkedstilknytning faldet fra 2000 til 2013. Således skal man omfordele 3-6 pct.point færre i 2013 end i 2000. Niveauet er imidlertid stadigvæk over det kritiske niveau på 33 pct. for børn af langvarigt svagt tilknyttede til arbejdsmarkedet.

• Analysen viser ikke indikationer af, at skolereformen, der førte til mere frit skolevalg i 2005, har haft betydning for udviklingen i segregeringen af børn betinget på forældrenes uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus. Samme billede ses for ikke-vestlige børn.

• Påvirkningen fra klassekammerater betyder, at børn i forskellige skoler ikke stilles lige, selv om der tilføres lige store økonomiske ressourcer pr. barn. Derved får børn ulige muligheder for at udnytte deres fulde potentiale. Der kan målrettet kompenseres for klassekammeratseffekterne, ved at tilføre relativt større ressourcer til skoler med negative klassekammeratseffekter. Andre mindre direkte instrumenter kan være mindre omkostningseffektive.

Anbefaling 

• Stigningen i segregeringen af børn af hhv. højt- og lavtuddannede samt det høje niveau af segregering af børn af langvarigt svagt tilknyttede er uheldig, da børn pga. klassekammeratseffekter ikke stilles lige i skolerne. De får derved ikke lige muligheder for at realisere deres personlige potentiale. Det bør overvejes at forøge de økonomiske ressourcerne i skoler med negative klassekammeratseffekter relativt til skoler med positive klassekammeratseffekter, for derved samlet set at stille eleverne i de forskellige skoler lige. Et sådant direkte instrument er at foretrække fremfor mere indirekte instrumenter.