Den amerikanske finansminister Janet Yellen støtter nu ligesom OECD en global minimumsskat på multinationale selskaber. Og med god grund: Skatten er nemlig et effektivt instrument over for selskabers brug af skattely. Nye beregninger fra Kraka viser, at alene amerikanske virksomheder i 2017 placerede 2.000 mia. kroner i skattely, svarende til ca. halvdelen af deres udenlandske profit. En ny minimumsskat vil primært blive opkrævet fra de selskaber, som i dag bruger skattely, hvilket giver en mere fair konkurrence.
Sådan reducerer minimumsskatten brugen af skattely
Det er i dag en god forretning for nogle lande at indrette sig som skattely. Det skyldes, at en vis andel af verdens profit søger imod den laveste skat uden i øvrigt at medføre reel økonomisk aktivitet. Det vakte fx opsigt, da Google i 2017 kunne fremvise regnskaber med over hundrede mia. kroner i overskud på Bermuda, hvor selskabet ellers havde meget begrænset aktivitet.
En global minimumsskat betyder, at hvis et selskab fx bogfører sit overskud på Bermuda til 2 pct. i skat, kan landet, hvor selskabets hovedkvarter ligger, opkræve skat svarende til forskellen på de 2 pct. og minimumsskatten, som er 21 pct. i Yellens forslag og 10-15 pct. i OECD’s lignende forslag. På den måde vil fordelen ved at bruge skattely sænkes væsentligt, selvom Bermuda fastholder sin lempelige selskabsskat – landet vil dog ikke fremover tiltrække de store overskud, som det gør i dag.
Minimumsskatten kræver ikke en generel harmonisering af OECD-landenes selskabsskatter, og den kan evt. aftales af en mindre gruppe lande. Landene skal dog blive enige om en fælles sats for den ny minimumsskat og en målestok at beregne den ud fra.
Minimumsskatten forbedrer også samfundsøkonomien
Hvis man med reformen fjerner skattefordelen ved at bruge skattely, vil de selskaber, som i dag benytter sig mest af praksissen, også blive ramt hårdest af reformen. Ud over at det umiddelbart virker rimeligt, er det også en god idé rent samfundsøkonomisk.
Markedskræfterne brillerer normalt ved, at de dygtigste selskaber kan udvide sig, mens de mindre produktive udkonkurreres. Hvis skatteregler favoriserer nogle selskaber fremfor andre, får de begunstigede selskaber en kunstig konkurrencefordel. Højproduktive selskaber kan derfor i dag ende med at blive udkonkurreret af mindre produktive selskaber, som er mere aggressive i deres skatteplanlægning. Det problem vil minimumsskatten reducere.
Selskabsskatten betragtes typisk som kraftigt forvridende, fordi den gør investeringer i Danmark dyrere. Det kan virke kontraintuitivt at foreslå udvidelse af en forvridende skat. Grunden til, at vi alligevel gør det, er, at et opgør med skattely vil gøre den eksisterende selskabsskat væsentligt mindre forvridende. Når Danmark nu engang opkræver selskabsskat, er det derfor fornuftigt også at have et globalt effektivt minimumsniveau for den.
Debatindlægget er bragt i Berlingske den 19. april 2021.