Dansk økonomi står ikke på et skrøbeligt fundament, men med et flot kirsebær på toppen

Det går godt i dansk økonomi. Ledigheden er lav, og i modsætning til i nabolandene er BNP-væksten pæn. Men økonomer er generelt et bekymret folkefærd, og nu og da er det som om, en særligt stor fremgang næsten bliver til et særligt stort problem. Det mener vi ikke, der er grund til generelt, ej heller i to af de nyere eksempler, nemlig medicinalbranchens vækst og Danmarks stigende eksport til USA. 

Medicinalbranchen er kirsebærret på toppen af lagkagen 

En stor del af væksten de seneste par år kan tilskrives medicinalindustrien. Det skyldes ikke mindst Novo Nordisks fantastiske fremgang, som nok er gået de færreste danskeres næser forbi. Men kan de fortsætte i det høje gear? Vil en tilbagegang i branchen betyde, at Danmark ender i en dyb krise, som Finland efter mobiltelefonproducenten Nokia blev fejet af banen af smartphones? Er danskerne ikke voldsomt udsatte, når hele den økonomiske vækst i 2023 kan tilskrives medicinalindustrien? Det mener vi ikke. Dansk økonomi står på et robust fundament. Man bør snarere se medicinalbranchen som et flot kirsebær på toppen af en lagkage.  

Selvom Novos fremgang udgør 20 pct. af nettofremgangen i job det seneste år, så er det trods alt stadig under 1 pct. af landets lønmodtagere, som henter deres løn hos giganten. Ni ud af ti industrijobs er ikke i medicinalbranchen. Selv en hurtig deroute for guldfuglen ville altså ikke hive brødet ud af munden på et overvældende antal danskere. I vores optik peger alt på, at den resterende del af dansk økonomi fortsat er sund nok til, at fundamentet kan bære. Det gælder også, selvom den øvrige industri ikke klarer sig så godt for tiden, men det er altså på linje med udviklingen i landene omkring os.  

En risiko ved at have en stærk, dominerede sektor er, at økonomien rammes af såkaldt ”Hollandsk syge”, som skævvrides med høj løn og omkostninger, så øvrige brancher og virksomheder ikke er konkurrencedygtige. Dermed bliver man sårbar, hvis den stærke sektor svækkes. Som vi tidligere har redegjort for, så er der ikke tegn på denne syge i dansk økonomi.  

Medicinalbranchens produktion foregår i høj grad i udlandet. Det er medicinalbranchen dog ikke ene om, og mere end 1/5 af dansk eksport krydser i dag slet ikke landets grænser, fordi produktionen ligger i udlandet. Det er især de større virksomheder, som benytter denne produktionsform, og det er snarere en styrke end en svaghed, at danske selskaber kan drive produktion og salg i udlandet og hjemtage en indtjening deraf til hovedsædet. Produktion i udlandet kan suppleres af højproduktive job inden for fx forskning og markedsføring i Danmark. Og udenlandsk produktion er ikke nødvendigvis en modsætning til dansk produktion – se fx Novos nylige 42 mia. kr. store investering i fabriksanlæg i Kalundborg. 

Positivt, at USA fylder mere i eksporten 

En af forklaringerne på at det går godt i Danmark, er succes med eksport til det amerikanske marked. Andelen af dansk eksport, som går til USA er omtrent fordoblet de seneste 20 år, og er i dag Danmarks vigtigste samhandelspartner med i omegnen af 15 pct. Det er en styrke, at danske virksomheder har været i stand til at eksportere mere til USA – ikke et problem. Derfor er det ikke hjælpsomt for debatten, når fx tænketanken Axcelfuture ytrer bekymring om Danmark er blevet for afhængige af USA, som det var tilfældet i nærværende avis sidste år.  

Axelfutures analyse var baseret på den lidt besynderlige præmis, at hvis man fjerner USA, så ser Danmarks handelsbalance ikke så god ud. Som fagøkonom må man rynke brynene over den metode: at fjerne USA – verdens største økonomi – er noget af et kunstgreb. Landet udgør ¼ af det globale BNP. Dansk økonomi har tidligere været meget afhængig af nabolande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge. De tre sidste lande udgør fortsat en større andel af vores eksport end USA, selvom økonomierne kun udgør en brøkdel af USA's.  

Når hele den økonomiske vækst i 2023 kan komme fra medicinalbranchen, hvor USA er en afgørende aftager, skyldes det jo også til dels den sløje økonomiske udvikling i vores øvrige nærmeste samhandelslande. At vi alligevel opnår en pæn positiv vækst, er et billede på den styrke, som det giver, at USA fylder mere.  

De seneste mange års fokus i Danmark på reformer, der har øget udbuddet af arbejdskraft såvel som uddannelsesniveauet har skabt et stærkt fundament for dansk økonomi. Det vil altid være sådan, at hvis man tager de elementer ud, der vokser hurtigst, ser billedet for resten af økonomien mere skidt ud. At gøre det til et problem, at visse dele af økonomien har fart på, er at vende tingene på hovedet. Og man kræver jo heller ikke at en lagkage, der bliver vendt på hovedet, kan balancere på kirsebærret – vel? 

Kronikken er bragt i Børsen 17. maj 2024.