1-årige kandidater balancerer på en samfundsøkonomisk knivsæg

Hvis Regeringens forslag om at halvere længden på en del af kandidatuddannelserne skal være en god samfundsøkonomisk forretning, er det afgørende, at afkortningen ikke fører til dårligere kandidater. Selv en ganske lille nedgang i kandidaternes produktivitet vil nemlig resultere i et samfundsøkonomisk tab.

En afkortning af kandidatuddannelserne kan godt bidrage positivt til samfundsøkonomien. Uddannelserne bliver billigere, når man gør dem kortere. Og behovet for forvridende skattefinansiering bliver mindre. Samtidig kan kandidaterne arbejde længere, når de er klar til arbejdsmarkedet et år tidligere. Hvis reformen ikke forringer kandidaternes produktivitet på arbejdsmarkedet, forbedrer den derfor samfundsøkonomien.

Omvendt er der en stor forskningslitteratur, som dokumenterer en positiv sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet. Hvis afkortningen gør kandidaterne mindre produktive, kan den samlede effekt på samfundsøkonomien hurtigt blive negativ.

Eksempelberegning illustrerer hvor lidt der skal til

Vi har foretaget en eksempelberegning af den samfundsøkonomiske effekt af en reduktion i uddannelseslængden. I vores regneeksempel kan det give en gevinst for samfundet på ca. 430.000 kr. pr. kandidat, hvis uddannelsen bliver et år kortere. Det gælder, hvis afkortningen ikke påvirker kandidaternes efterfølgende produktivitet. Men hvis en 1-årskandidat tjener over 1.600 kr. mindre om måneden end 2-årskandidaten, vender regnestykket til et samfundsøkonomisk tab.

Til sammenligning har en undersøgelse fra DJØF fundet, at nyuddannede kandidater i det private i 2018 i gennemsnit tjente ca. 6.500 kroner mere om måneden end nyuddannede bachelorer. For kandidater og bachelorer med ca. 25 år på arbejdsmarkedet, var forskellen over 23.000 kroner.  

Reformforslaget indeholder tiltag, som skal sørge for, at reformen giver kandidaterne en højere produktivitet frem for en lavere. Fx bliver uddannelsestaxameteret øget med 40 pct., der bliver indført en bund under det årlige timetal og efteruddannelsesmulighederne bliver forbedret. Vi mener derfor ikke, at det kan udelukkes, at forslaget kan lykkes med at øge både produktivitet og arbejdsudbud.

Hvis forslaget bliver vedtaget, skal politikerne og det reformudvalg, der efter planen skal tilrettelægge implementeringen, overveje meget nøje hvilke uddannelser, der kan omlægges og hvordan. Man kan blandt andet se på, om der er uddannelser, hvor forskellen i løn og jobmuligheder mellem kandidater og bachelorer er relativt lille. Eller uddannelser, hvor der er meget høj variation i kandidaternes løn. Høj lønvariation kan tyde på, at ikke alle får lige meget ud af uddannelsen. Nogle ville måske have mere gavn af en anden uddannelsesstruktur. Man bør gå fordomsfrit til opgaven og fx ikke på forhånd lægge sig fast på, hvor stor en andel af uddannelserne der skal omlægges. Ellers kan den samfundsøkonomiske gevinst hurtigt blive til et tab. 

Indlægget er bragt i Finans d. 13. oktober 2022.