Betydelig opdeling blandt danskerne giver grund til bekymring

Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 19. juni 2018

Den danske uddannelsessammensætning har gennemgået en forvandling de seneste 15 år. Siden 2001 er antallet af personer med en lang videregående uddannelse steget 76 pct. Opkvalificeringen har dog en markant skæv geografisk profil: De højtuddannede strømmer til de store byer, mens de lavtuddannede forbliver, hvor de er. Det viser en ny analyse udarbejdet af Kraka i samarbejde med Deloitte i projektet ”Small Great Nation”.

Når vi koncentrerer os i de store byer, er det godt for økonomien. Vi bliver mere effektive, når vi bor og arbejder tæt sammen. Derfor tjener vi flere penge og bidrager mere til den økonomiske vækst. Men den markant forskellige udvikling på tværs af uddannelser kan udfordre sammenhængskraften i Danmark. Vi færdes mindre blandt andre, der ikke ligner os selv, hvilket kan skabe fordomme og en følelse af ”os” og ”dem”.

Yderområderne affolkes generelt. Der er ikke blot tale om, at byerne vokser hurtigere end yderområderne. I yderområderne sker der en decideret affolkning, og tendensen er stærkere, når man kigger på personer i den erhvervsaktive alder efter endt uddannelse (de 30-64-årige). Det kan føre til relativt flere ældre i yderområderne, og en generel oplevelse af tilbagegang.

Uddannelsessammensætningen på tværs af landet udvikler sig i endnu højere grad. Jo højere uddannelse, desto mindre chance er der for at bo i samme område, når man er 30. Vokser man eksempelvis op uden for pendlingsområderne København, Aarhus, Odense og Aalborg og får en lang videregående uddannelse, er sandsynligheden for, at man også bor der som 30-årig mindre end 25 pct. Omvendt har personer, der vokser op i Københavnsområdet og opnår en lang videregående uddannelse 96 pct. sandsynlighed for at blive boende efterfølgende. De store byer suger de højtuddannede til sig.

I USA er befolkningen splittet: Den veluddannede elite har fremdrift langs kysterne, mens de traditionelle arbejdere i Midwest ikke oplever, at de har fået del i den økonomiske fremgang. Det har ført til en politisk slingrekurs og en meget uheldig økonomisk politik. Den danske befolkning er ikke i nærheden af en sådan opdeling, men tempoet i udviklingen er markant, og kan på sigt uddybe de geografiske modsætningsforhold. 

Også regeringen er bekymret for sammenhængskraften. Den igangværende udflytning af statslige arbejdspladser har et erklæret mål om at bidrage til et Danmark i ”bedre balance”. Udflytning af statslige arbejdspladser vil dog næppe vil have en positiv nettoeffekt på det private arbejdsmarked i lokalområderne. Så det tiltag kan skade den samlede økonomiske udvikling uden at forbedre sammenhængskraften.

Meget tyder derimod på, at udflytning af visse uddannelser medvirker til at fastholde højtuddannede i lokalområderne. Men man skal vælge de uddannelser, hvor dimittenderne rent faktisk forbliver i lokalområdet. Det gælder fx uddannelser som psykologi, jura og historie i modsætning til fx designskolen i Kolding, der er befolket af ”transitstuderende”, der flytter væk efter endt uddannelse. Målrettet udflytning af uddannelser kan modvirke den uens udvikling i uddannelsessammensætningen og dermed formentlig forbedre sammenhængskraften.

Det er naturligt, at befolkningen flytter sig derhen, hvor den er mest produktiv – det bør ikke modarbejdes. Men det er politisk klogt at være opmærksom på, de skel, der kan opstå, hvis befolkningssammensætningen geografisk bliver meget skæv, og i givet fald imødegå det med målrettede instrumenter.