Der er brug for en 2. generationsreform for udenlandsk arbejdskraft

Danske virksomheder kan ikke få den arbejdskraft, de ønsker, for tiden. Hvert tredje forsøg på rekruttering mislykkedes i december 2021. Men det kan faktisk være svært at forstå, hvorfor der er så desperat en efterspørgsel efter flere medarbejdere i Danmark. Danmark er nemlig allerede en del af verdens største arbejdsmarked: EU. Der er ingen formelle hindringer for at rekruttere svenskere, grækere eller spaniere, hvor arbejdsløshedsraten er hhv. 8 pct., 13 pct. og 14 pct., mod 5 pct. i Danmark. Der er allerede over 200.000 personer, som udnytter EU’s indre marked og arbejder i Danmark. Det er derfor oplagt at finde ud af, hvad der står i vejen for, at Danmark kan tiltrække endnu mere EU-arbejdskraft.

Snuptagsløsninger hjælper ikke på grundlæggende problem
Politikerne leder for tiden efter løsninger, der kan skaffe mere arbejdskraft. Det handler bl.a. om den såkaldte beløbsgrænse, altså hvor meget man skal tjene for at komme til Danmark for at arbejde, hvis man ikke er EU-borger. Men det løser ikke den grundlæggende udfordring, nemlig at EU-borgerne ikke kommer til landet i høj nok grad, selvom jobsene er der.

Der er flere oplagte grunde. Arbejdsgivernes kultur og vaner spiller en afgørende rolle. Sprog og kultur udgør reelle barrierer. Men barrierer kan man arbejde på at mindske. Fx kunne man tilbyde accelererede sprogkurser for EU-borgere, der kommer til Danmark med et job på hånden.  

Brug for mere offensiv offentlig sektor
Det offentlige kan også bidrage. I 2020 var der 132 danskere pr. udenlandsk ansat inden for det offentlige. I den private sektor var der 38 danskere pr. udenlandsk ansat. Det viser nye beregninger, som Kraka har lavet. Der er altså over tre gange så mange udlændinge pr. dansker i den private sektor, som i det offentlige. Der er selvfølgelig forskel på de opgaver, der bliver udført i den offentlige og private sektor. Men forskellen er så markant, at det er rimeligt at forvente en mere offensiv indsats fra de offentlige arbejdsgivere.

I virkelighedens verden er det kompliceret at finde de præcise tiltag, der kan hjælpe arbejdsgiverne med at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen kommer i løbet af 2022 med sine anbefalinger til, hvordan man kan få flere danskere på arbejdsmarkedet. Kommissionen arbejder især med de systemer, krav og muligheder, der hæmmer danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der mangler en lignende undersøgelse af begrænsningerne for udenlandsk arbejdskraft.

Opgaven haster
Den nuværende højkonjunktur er et oplagt tidspunkt til at gennemgå de systemer, krav og muligheder, som styrer tilgangen af den udenlandske arbejdskraft til Danmark. Regering og folketing bør nedsætte en arbejdsgruppe, der konkret undersøger to områder: Hvordan kan virksomheder blive endnu bedre til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft? Kan vi lære af de gode eksempler? Og hvordan kan den offentlige sektor komme med på toget? Er der regler om uddannelse og krav om danskkundskaber, som kan lempes uden at gå på kompromis med kvaliteten? Arbejdet er vigtigt, fordi det kan bidrage med vækst og velstand til Danmark. Og det haster, da medarbejderne mangler ude på arbejdspladserne lige nu.

Debatindlægget er bragt på Finans.dk den 4. februar 2022.