Forskellige forventninger til drenge og piger forklarer næppe den store karakterforskel mellem kønnene

Drenge får lige nu historisk dårlige karakterer i grundskolen sammenlignet med pigerne.  

Dét er en af grundene til, at Børne- og undervisningsministeren har nedsat en ny ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan man dæmper betydningen af køn i bl.a. grundskolen.

Flere eksperter - blandt andet eksperter fra ekspertgruppen - fremhæver allerede på én vigtig årsag til, at pigerne klarer sig bedre end drengene i grundskolen: Forældre, pædagoger og lærere har forskellige forventninger til hhv. drenge og piger.

Men når karakterkløften mellem piger og drenge er vokset markant bare de seneste år, betyder det så, at de forventninger, som drenge og piger mødes med, også har forandret sig tilsvarende i denne periode?

Dét spørgsmål forholder eksperterne sig sjældent til. Men det er helt afgørende for at kunne stille den rigtige diagnose og foreslå de rigtige virkemidler til at dæmpe betydningen af køn i grundskolen.

Forskellene på tværs af køn er markante

Karakterforskellene mellem kønnene har udviklet sig markant i de seneste år. Forskellen i de afsluttende standpunktskarakterer steg fra 0,6 karakterpoint i 2012 til 0,9 karakterpoint i 2019, mens forskellen i prøvekaraktererne steg fra 0,5 til 0,8 i samme periode.

Karakterforskellene mellem drenge og piger er altså blevet forøget med 50-60 pct. på bare syv år. Og tager vi coronaårene 2020 og 2021 med, så er forskellen i standpunktskaraktererne øget yderligere.

At pigerne trækker fra drengene, har bl.a. medført, at karakterforskellen mellem piger og drenge nu er lige så stor som karakterforskellen mellem elever med efterkommerbaggrund og etnisk danske elever. Det viser en ny analyse fra Kraka. Analysen viser også, at piger med efterkommerbaggrund nu for første gang får samme gennemsnitlige standpunktskarakterer som etnisk danske drenge.

De seneste år er køn altså blevet en endnu vigtigere skillelinje i grundskolen, Og derfor er den nye ekspertgruppe kærkommen.

Kan forskellige forventninger på tværs af køn forklare udviklingen?

Der er ingen tvivl om, at forskellige forventninger til drenge og piger kan være en vigtig årsag til den store forskel i karaktererne mellem kønnene.

De forskellige forventninger kan bl.a. komme til udtryk ved, at den stereotype dreng med ”krudt i røven” bliver mødt med lavere forventninger end pigen med ”krudt i røven”, alene på baggrund af barnets køn.

Spørgsmålet er bare, om de forskellige forventninger kan forklare den markante ændring, der er sket i karakterforskellen mellem drenge og piger de seneste 8-10 år.

For har forældre, lærere og pædagoger fået højere forventninger til pigerne relativt til drengene i denne periode? Det er i sagens natur svært at sige, men et par nedslag i de seneste års undersøgelser på området tyder ikke nødvendigvis på det.

Undersøgelsen Børns Læsning 2017 viser, at piger i grundskolen har oplevet et større fald i, hvor meget de læser i deres fritid relativt til drengene fra 2010 til 2017. Det tyder ikke nødvendigvis på, at forældrenes forventninger til pigerne er steget mere end til drengene.

En anden analyse fra Kraka inddeler hhv. drenge og piger i 9. klasse i 100 lige store grupper alt efter deres karaktergennemsnit i grundskolen, hvor gruppe 100 er dem med de højeste gennemsnit og gruppe 1 har de laveste gennemsnit. Inddelingen viser, at så godt som alle pigegrupperne er trukket fra drengene, men også at det specielt er pigerne i gruppe 20 til 40, der har øget forskellen til drengene i de tilsvarende grupper mest.

Skulle forventninger være steget mere til pigerne i disse grupper relativt til drengene?

De ovenstående spørgsmål er selvfølgelig svære at besvare, og mange andre faktorer kan spille ind. Men når eksperter anser forskellige forventninger til hhv. drenge og piger som værende en vigtig årsag på karakterforskellen mellem drenge og piger i grundskolen i dag, så må de fremlægge belæg for, hvorfor forskellige forventninger til drenge og piger ikke tidligere har medført en så stor karakterforskel mellem kønnene, som vi ser i dag.

Dét er en svær opgave. Men det er nødvendigt. For ekspertgruppen er nødsaget til at stille den bedst mulige diagnose, før den kan anbefale den rette behandling. 

Indlægget er bragt i Altinget d. 17. oktober 2022.