Grib chancen for at begrænse udbredelsen af usikre lån

Regeringen havde konkret anmodet kreditinstitutterne om følgende: Maksimalt 15 pct. af deres nye boliglån til personer i vækstområderne måtte være til familier, hvis samlede gæld oversteg fire gange deres indkomst før skat - hvis lånene var med afdragsfrihed og/eller variabel rente.

Henstillingen ligger i forlængelse af anbefalingerne i Krakas finanskrisekommission, hvor vi allerede i 2014 gav en lignende anbefaling. På baggrund af protester er opstramningen nu desværre udskudt.

Men hvorfor i alverden ønsker Kraka og Det Systemiske Risikoråd at fratage udvalgte familier muligheden for at tage et billigt boliglån?

Det skyldes, at disse låneformer gør boligejernes økonomi mere sårbar. Og går det galt for boligejerne kan det gå galt for hele Danmarks økonomi. Op mod finanskrisens udbrud var disse låneformer blevet udbredt og havde medvirket til kraftige boligprisstigninger, og da finanskrisen ramte, forstærkede de oppustede boligpriser effekterne af det internationale tilbageslag.

Det skulle meget nødig gentage sig.

Konkret har de nye låneformer betydet, at førsteårsydelserne ved køb af en bolig for en given pris er lavere. Det har kapitaliseret sig i form af høje boligpriser - især i København og Aarhus. Nye boligejere må derfor stifte mere gæld, og det kan så igen kræve, at købet finansieres med afdragsfrihed og/eller variabel rente. Hvis renterne så stiger, kan det skabe økonomiske problemer for boligejerne.

Risikoen for boligejerne skaber risiko i den finansielle sektor. Under finanskrisen løb den danske stat en reel risiko for statsbankerot, fordi man måtte garantere for de danske banker. Den finansielle regulering er efterfølgende strammet op, men det vil stadigvæk være særdeles problematisk for dansk økonomi, hvis den finansielle sektor for alvor kommer i vanskeligheder.

Også i mere normale konjunkturudsving destabiliserer de usikre låneformer boligmarkederne, hvilket skærper kravene til finanspolitikken. Det har samfundsøkonomiske omkostninger, hvis der skal slås hårdt med det finanspolitiske ror - og det kan være politisk svært at reagere kraftigt på den korte bane.

Indtil for nylig destabiliserede nominalprincippet i boligbeskatningen boligmarkederne, da den effektive skat blev lavere, når priserne steg og vice versa. Nominalprincippet er nu heldigvis afskaffet, ros til regeringen herfor, men ejendomsværdiskattesatsen er nu så lav, at ejendomsværdiskatten stabiliserer mindre end den burde.

Heller ikke renten kan hjælpe os til stabilisering af boligmarkederne - da renten i Danmark anvendes til at sikre fastkurspolitikken.

Aktuelt er boligpriserne i de store byer i kraftig stigning. Det er endnu for tidligt for alvor at stramme finanspolitikken, så boligmarkederne har i høj grad brug for et kølende omslag i form af en begrænsning af de risikable låneformer.

Og nu er der et vindue. Renteniveauet er fortsat historisk lavt, og det forventes at forblive lavt i en længere periode. Derfor har Danmark nu en gunstig lejlighed til at indskrænke adgangen til de mest risikable låneformer i de store byer.

Det Systemiske Risikoråd blev etableret for at huske og være beredte. Huske, hvad der skete op til finanskrisen – og sikre, at Danmark er velforberedt, hvis en Finanskrise 2.0 skulle blæse ind over landet. De skal identificere risici på et tidligt tidspunkt, så der i tide kan gribes ind. Det har de gjort nu – og det er klogt at følge deres råd.