Indfør en elitebilist-ordning i dagpengesystemet før flexicuritymodellen ryger
Dagpengesystemet giver ikke længere en lige så stærk indkomstforsikring ved arbejdsløshed, som det gjorde en gang, hvilket kan true den danske flexicuritymodel. En ny regering bør samle et bredt flertal om en elitebilist-ordning, der kan afhjælpe problemet.
Arbejdsmarkedets kernetropper udgøres af de lønmodtagere, der oppebærer en pæn løn, når de er beskæftigede, kun sjældent bliver ledige og relativt hurtigt finder arbejde igen, når de gør. Gennem en længere årrække har disse kernetropper oplevet, at dagpengesystemet giver dem en stadig ringere forsikring mod indkomsttab ved arbejdsløshed.
Den maksimale dagpengesats udgør i dag en markant mindre andel af mange personers løn end førhen. De seneste ca. 40 år er kompensationsgraden (dagpenge i forhold til løn inkl. pensionsopsparing) således faldet fra 63 pct. til 43 pct. for en gennemsnitlig industriarbejder.
Faldet i kompensationsgraden har specielt forringet det rene forsikringselement i dagpengesystemet, altså indkomstsikringen for dem, der uforskyldt bliver arbejdsløse gennem den relativt korte periode, som størstedelen af arbejdsløse bruger på at finde arbejde igen. En ringere arbejdsløshedsforsikring kan i sig selv udgøre et velfærdsproblem. Samtidig øger det risikoen for, at lønmodtagere vil kræve længere opsigelsesvarsler, hvilket truer arbejdsmarkedets fleksibilitet.
Under den tidligere S-regering blev der faktisk indgået et forlig om en ordning, der ville styrke forsikringselementet ved at forhøje dagpengene i de første måneder efter man bliver arbejdsløs. Men forliget er indgået mellem partier, der ikke har flertal efter folketingsvalget, og de fleste borgerlige partier var ikke med i det.
For at få enderne til at mødes mellem rød og blå blok har vi som del af Kraka og Deloittes samarbejde Small Great Nation regnet på en justeret udgave af forslaget. S-regeringens forslag forhøjede dagpengesatsen med 3.649 kr. i de første tre måneder af et dagpengeforløb, betinget på forudgående beskæftigelse i to år ud af de seneste tre år. Vi foreslår en lignende ordning, men betinget på et betydeligt stærkere beskæftigelseskrav, fx et krav om to år og ni måneders arbejde de seneste tre år.
En sådan ordning vil koste omkring det halve af den oprindelige aftale. Alternativt kan man øge de midlertidigt forhøjede maksimale dagpenge betydeligt mere, nemlig med ca. 7.000 kr. pr. måned, for den samme udgift. Eller man kan lande et sted midt imellem.
Vores ordning er snævert rettet mod at styrke forsikringselementet i dagpengesystemet for arbejdsmarkedets kernetropper, som samtidig er de personer, der har den største tilskyndelse til at forlade dagpengesystemet. Ordningen bør derfor være spiselig for både dele af rød og blå blok.
Flexicuritymodellen har bidraget til at give Danmark et fleksibelt og effektivt arbejdsmarked, der bl.a. indebærer lempelige afskedigelsesregler (flexibility-delen) til gengæld for generøs kompensation i dagpengesystemet (security-delen). Hvis sikkerhedselementet forringes, kan fleksibiliteten også ryge på sigt, hvilket vil give Danmark et mindre effektivt arbejdsmarked.
Vi opfordrer derfor de partier, der indgår i de nuværende regeringsforhandlinger til at skænke vores forslag og dagpengesystemet en tanke, når de formulerer deres regeringsgrundlag.
Indlægget er bragt i Berlingske den 12. december 2022.