Indfør en høj CO2-afgift nu
Af Peter Mogensen, direktør i Kraka, og Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
CO2-afgiften er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at nå 70 procents målet. Afgiften giver borgere og virksomheder et økonomisk incitament til at investere i grønne løsninger, og det er med til at gøre den grønne omstilling så billig som mulig for samfundet. Erhvervslivet og de førende økonomer støtter derfor en CO2-afgift, der er markant højere end i dag.
Der er dog usikkerhed om, præcist hvor høj CO2-afgiften skal være for, at vi bedst når målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. For et par år siden foreslog Kraka en ensartet CO2-afgift på 1.250 kroner pr. ton, mens Klimarådet har foreslået en afgift på 1.500 kroner. Siden da har den teknologisk udvikling taget fart, og der er blevet indgået en række politiske aftaler, som betyder, at der i dag er brug for at finde færre reduktioner.
Landbrugets indsats påvirker prisen
En af de mest markante politiske aftaler omhandler landbruget, som fylder relativt meget i det samlede klimaregnskab. Ifølge den nyligt indgåede aftale skal landbrugets udledning af drivhusgasser reduceres med 55 til 65 procent frem mod 2030. En ny analyse fra Kraka viser, at det i så fald er tilstrækkeligt med en ensartet CO2-pris uden for landbruget på mellem 740 og 980 kroner pr. ton.
Hvis man alternativt forestiller sig, at landbruget ikke leverer flere reduktioner, må de andre sektorer selvsagt holde for, og så stiger den nødvendige CO2-pris uden for landbruget til op til 1.550 kroner pr. ton. Beregningerne viser altså, at indsatsen i landbruget har afgørende betydning for den CO2-pris, som alle andre skal betale. Samtidig har det også stor betydning, hvor teknologien ender med at bringe os hen i forhold til prisen på grønne alternativer og løsninger.
Kvoter og afgifter bør holde samme niveau
De mest energiintensive virksomheder er i dag omfattet af EU’s kvotemarked, hvor de betaler for at udlede CO2. De seneste skøn for kvoteprisen i 2030 ligger på 600-900 kroner pr. ton CO2, og med udviklingen den seneste måneds tid, hvor kvoteprisen flere gange har passeret 600 kr., synes den øvre ende af intervallet mest sandsynligt.
Den seneste udvikling peger altså på en 2030-kvotepris nogenlunde på niveau med den nødvendige CO2- pris ifølge Krakas nye beregninger. Det er en rigtig god nyhed.
For hvis kvoteprisen og den hjemlige CO2-afgift er på nogenlunde samme niveau, vil prisen for at udlede CO2 være nogenlunde ens mellem danske virksomheder, der er inden for og uden for kvotemarkedet, og mellem danske kvotevirksomheder og deres konkurrenter i EU. Og det vil igen betyde, at vi kan nå 70 procents målet uden, at et større antal virksomheder flytter ud af landet, og arbejdspladser går tabt.
Folketinget bør sætte prisen op nu
Det kan godt være, at der er usikkerhed om, hvilken CO2-pris der er nødvendig i 2030. Det afhænger som nævnt af landbrugets evne til at reducere deres udledninger og den teknologiske udvikling i øvrigt. Men selv om der er usikkerhed omkring det præcise afgiftsniveau i 2030, står det klart, at prisen skal op nu. I øjeblikket koster det ca. 600 kroner at udlede et ton CO2 i kvotesektoren, men kun 180 kroner at udlede et ton CO2 uden for kvotesektoren. I ”grøn skattereform I” har politikerne aftalt, at prisen skal stige til omkring 340 kroner i 2025, men der er brug for at sende et tydeligere signal om, at det bliver dyrere at udlede CO2.
Derfor bør Folketinget samles om at genåbne aftalen og forhøje CO2-afgiften uden for kvotesektoren til 600 kroner i 2025 og med en mindre stigning i 2023. De ekstra afgiftskroner bør gå til at forhøje det eksisterende CO2-bundfradrag uden for kvotesektoren. Og så bør certificeret CO2-neutral biogas fritages for CO2-afgift, så de mest energiintensive virksomheder uden for kvotesystemet har et CO2-neutralt alternativ. Tilsammen vil disse initiativer give virksomhederne et stærkt incitament og den nødvendige tid til at investere i nye grønne løsninger.
Vi håber, at der er politisk opbakning til en mere ambitiøs tilgang på den korte bane, og at der gøres en indsats for at blive klogere på den nødvendige CO2-afgift i 2030. I den forbindelse vil det være meget velkomment, hvis centrale aktører som Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet også opdaterer deres beregninger, så vi kan få en debat på et mere oplyst grundlag.
Debatindlægget er bragt i Politiken den 4. januar 2022.