Jordskredet fra Nordic Waste kan blive en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer. Meget tyder på, at Nordic Wastes ultimative ejere, heriblandt milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, ikke kan holdes økonomisk ansvarlige for oprydningsregningen – og heller ikke betaler den frivilligt. Det første er et spørgsmål om jura, det sidste om etik.
Men et interessant økonomisk spørgsmål er: Hvad gør samfundet ved det? For det er en reel udfordring, at en virksomhed kan tjene penge på at levere en ydelse, der viser sig at indebære en stor miljørisiko.
Umiddelbart virker det oplagt at skyde skylden på den såkaldte begrænsede økonomisk hæftelse, som indebærer, at ejerne af virksomheden kun hæfter med den kapital, der er skudt ind i den. Men begrænset hæftelse er ikke det egentlige problem. Det er der to grunde til:
For det første vil det ofte ikke være muligt at kradse store summer ind fra ejerne. Kun de færreste virksomheder er ejet af milliardærer.
For det andet er begrænset hæftelse en central mekanisme for at fremme virkelyst og risikoappetit på nye investeringer. Kun få vil satse hele formuen for at starte eller investere i en virksomhed.
Tricket er i stedet at sikre, at virksomheder faktisk kan svare deres regninger, hvis katastrofen indtræffer. Det kan man gøre på flere måder, fx ved at kræve en garantikapital, eller ved at kræve, at virksomheder tegner en forsikring, der dækker nok, hvis uheldet er ude.
Begge dele vil gøre det dyrere at drive en virksomhed med indbygget miljørisiko, men det faktisk ok. Hvis en virksomhed kan lave en forretning når alle omkostninger er betalt, er det en god og levedygtig forretning. Hvis virksomheden derimod ikke kan løbe rundt, hvis den skal dække omkostninger til forsikring eller garantistillelse, var den set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke en god forretning i første omgang.
Et grundigt eftersyn af de regulatoriske krav for virksomheder med en indbygget miljørisiko er derfor oplagt. Der er ikke nogen samfundsøkonomisk fidus i at skatteborgerne skal samle regninger op fra virksomheder, der ikke har afdækket deres risici ordentligt.
Debatindlægget er brag i Børsen den 29. januar 2024.
