Prekariatet – De vil arbejde mere!

Indlægget er bragt på Altinget.dk d. 21. januar 2019

Den danske økonomi buldrer derudaf, og det går fremad på arbejdsmarkedet. Midt i dette har et nyt begreb vundet indpas i den danske debat – ”prekariatet”. Det nye begreb beskriver beskæftigede, der kun er løst tilknyttet arbejdsmarkedet, til trods for at de ønsker at arbejde mere. 

I vores seneste rapport i Kraka-Deloitte-projektet ”Small Great Nation” viser vi, at der ifølge de seneste tal er over 80.000 lønmodtagere, der ufrivilligt er enten deltidsbeskæftigede eller midlertidigt ansatte i mere end 3 år. Og fra 2007 til 2014 var der en stigning på ca. 17.000 personer i denne gruppe. 

Denne stigning udgør tabt beskæftigelse, og der kan derfor være grund til bekymring. Hvis vi fx antager, at de løstansattes arbejdstid er reduceret med ¼ i forhold til fuld tid, så svarer det til et tab på ca. 4.000 fuldtidspersoner. Det er et stort tal sammenlignet med en lang række af meget omdiskuterede arbejdsmarkedsreformer på skatte- og overførselsområdet de senere år.

Et øget fokus på prekariatet har i de senere år været et globalt fænomen, hvor et stigende antal løse ansættelser er blevet knyttet sammen med den tekniske udvikling. Også i Danmark har bl.a. universitetsforskere og fagforeninger udtrykt bekymring for udviklingen på arbejdsmarkedet. Der er bl.a. en frygt for, at de løst ansatte har en lav jobsikkerhed.

I vores analyse forsøger vi som det første at skabe klarhed om, hvem prekariatet er. Er det den deltidsansatte småbarnsforælder, den projektansatte journalist eller den butiksuddannede med midlertidige ansættelser i skiftende varehuse? Vi argumenterer for, at prekariatet kun omfatter ufrivillige løse ansættelser. Her adskiller vores studie sig fra tidligere opgørelser. 

Både deltidsbeskæftigelse og midlertidige ansættelser kan være et frivilligt valg for den enkelte. Man kan fx vælge deltidsansættelse for at prioritere tid med familien. Eller midlertidige ansættelser fordi man vil prøve forskellige arbejdssteder. En sådan privatøkonomisk prioritering af deltidsarbejde eller midlertidig ansættelse er helt legal, om end det kan koste skatteindtægter. Modsat er det både et privat- og samfundsøkonomisk problem, hvis den svage arbejdsmarkedstilknytning er ufrivillig.

6-9 pct. af alle lønmodtagere i et enkelt år er ufrivilligt løst tilknyttet arbejdsmarkedet. Kvinderne er overrepræsenterede i prekariatet, ligesom unge mellem 18 til 29 år hyppigere end ældre lønmodtagere betegner sig selv som ufrivilligt løst ansatte. Derudover er ufaglærte samt personer, der arbejder med serviceopgaver, hyppigere del af prekariatet. Flere løstansatte på områder med servicetjenester kan skyldes, at opgaverne i mindre grad kræver lang oplæring. Det tillader derfor i højere grad at løst ansatte løser opgaver.

Heldigvis er en betydelig del af den ufrivilligt løse tilknytning til arbejdsmarkedet midlertidig. Mere end halvdelen af dem er ikke længere en del af prekariatet to år senere og mange overgår til fuldtidsansættelse. I en tidligere analyse har vi i Kraka også vist, at vikararbejde kan øge mulighederne for ordinær beskæftigelse efterfølgende. 

Prekariatet i Danmark er en mindre gruppe end i Sverige og i EU som helhed, men er lidt større end i Tyskland og Storbritannien. Omfanget af løse ansættelser på tværs af lande afhænger af regler og vilkår for fastansættelser, typer af alternative ansættelsesformer og øvrige normer på arbejdsmarkedet. Den danske arbejdsmarkedsmodel med bl.a. højere fleksibilitet for faste ansættelser kan tænkes at ligge bag den lavere andel af løst ansatte herhjemme.

Så svaret på stigningen i prekariatet er bestemt ikke et opgør med den danske arbejdsmarkedsmodel, der i dag sikrer et effektivt og fleksibelt arbejdsmarked. Men man kan med rimelighed spørge, om den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel i dag, fungerer godt nok for personerne i prekariatet. Bør den også omfatte de underbeskæftigede, som vil arbejde til gavn for dem selv, virksomhederne og statskassen?