Stigende pendling og trængsel skaber udfordringer på vejene
Indlægget er bragt på www.altinget.dk d. 6. marts 2018.
Vi pendler længere. Konkret pendler vi 9 pct. mere end for 10 år siden, og fremadrettet kan pendlingsomfanget stige yderligere. Det viser en ny analyse Kraka har lavet i samarbejde med Dansk Industri.
Stigende pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet. Personer med høj mobilitet har ligeledes en større sandsynlighed for at finde et job, hvor de kan udnytte deres kompetencer fuldt ud. Det giver os økonomisk velstand og arbejdsglæde.
Men stigende pendling betyder også stigende trængsel og dermed unødig spildtid, som alternativt kunne være blevet brugt på arbejde eller fritid. Trængslen betyder således et stort samfundsøkonomisk tab – både i nytte for den enkelte og i kroner og øre for samfundet.
Der er tre principielle muligheder, infrastrukturinvesteringer, intelligent trafikstyring og intelligente vejbenyttelsesafgifter – road pricing.
Det første er infrastrukturinvesteringer. Målrettede infrastrukturinvesteringer er nødvendige, men de kan ikke stå alene – da det vil kræve urealistisk høje omkostninger at gennemføre infrastrukturinvesteringer, der blot kan holde trængslen fast på det nuværende niveau. Men der er historisk og i de senere år gennemført en række urentable investeringer – letbanerne i flere byer er de nyeste eksempler herpå – mens mange særdeles rentable investeringer udestår. Der bør investeres mere i infrastruktur og selvsagt kun i den mest rentable del.
Det næste håndtag til at reducere trængslen er intelligent trafikstyring. Intelligent trafikstyring betyder, at man benytter oplysninger om cyklisternes eller bilernes placering og retning til at styre trafikken. Fx kan lyskryds justeres i takt med, at trafikpresset i den ene eller anden retning udvikler sig, bilerne kan via deres GPS ledes i den mest hensigtsmæssige retning, og hastighedsgrænserne tilpasses så elastikkørsel og propper undgås. Løsningerne er efter mange års forskning så småt ved at indfinde sig på vejene, men potentialet er formentlig stadigvæk stort og vil stige i takt med den teknologiske udvikling.
Mange moderne biler er i stand til at holde en fast og lille afstand til forankørende. Dermed kan bilerne ”pakkes” tættere på vejene, hvilket reducerer trængslen. Man kan overveje, om denne slags trængselsreducerende teknologi i bilerne bør afgiftsfritages.
Et tredje håndtag er road pricing. Det nuværende afgiftssystem er ikke målrettet trængslen. En beskatning, som afhænger af hvor og hvornår, der køres, og indrettes efter bl.a. trængselsomfanget, kaldes road pricing. Road pricing afspejler de reelle samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikken.
Den nødvendige teknologi er til stede, og i Kraka har vi tidligere anbefalet, at de nuværende meget forvridende afgifter på transport erstattes af road pricing. Men det skal være i den intelligente udgave, og ikke som i den hedengangne betalingsring omkring København. Det er stadigvæk vores anbefaling.
I 2017 besluttede Regeringen og Dansk Folkeparti at indføre periodebaserede vejafgifter i Danmark for person- og varebiler. Da den foreslåede vejafgift er periodebaseret rammer den ikke generne ved vejtransport særligt præcis, da man, når man først har betalt, kan køre hvor og hvornår man vil uden at skulle betale ekstra. Der er derfor stadigvæk meget langt fra de planlagte vejafgifter til intelligent road pricing. I Kraka ser vi imidlertid omlægningen som et fint lille skridt, der kan gøre en fremtidig omlægning til intelligent road pricing lettere.
Alle instrumenterne bør anvendes og afbalanceres i forhold til hinanden og i forhold til omkostningerne. Det er ikke en nem opgave, og vores centrale anbefaling er derfor, at der udarbejdes sammenhængende og langsigtede planer for imødegåelse af trængselsudfordringen.
For reduktionen af spildtiden på de danske veje vil gavne os alle sammen. Både målt i glæde. Og målt i kroner og øre.