Vi bør gå senere på pension

Indlægget er bragt på www.finans.dk den 18. oktober 2016

Vores levealder stiger. Det er glædeligt, men skabte for ti år siden store udfordringer for dansk økonomi. Hvis vi havde fastholdt pensionsalderen på 65 år, ville andelen af pensionister med tiden stige, og andelen af erhvervsaktive falde. Det var uholdbart, og vi så dengang frem til stigende strukturelle underskud – statens husholdningsbudget ville ikke hænge sammen. Og fremtidige generationer kunne se frem til et meget længere otium end de nuværende – en uretfærdighed på tværs af generationer.

Derfor indgik man i 2006 Velfærdsaftalen og i 2011 Tilbagetrækningsreformen, der hæver efterløns- og pensionsalderen, og på længere sigt kobler pensionsalderen til den forventede levetid, så det forventede antal år på pension som udgangspunkt bliver det samme for alle generationer. Udviklingen i levetiden skal vurderes hvert femte år og pensionsalderen justeres derefter dog med 15 års varsel og med højst ét år ad gangen. Dette giver en vis forsinkelse i tilpasningerne.

Holdbarhedsproblemet blev reduceret kraftigt, og lighed mellem generationer udgangspunktet.

Men nu er levealderen steget mere end forventet. Derfor betyder forsinkelsesmekanismen, at lighedsprincippet ikke efterleves: Mennesker født i 1958-1978 har i dag udsigt til et længere offentligt støttet otium end generationerne før og efter.

Regeringen og Finansministeriet forventer et for stort underskud på den strukturelle saldo i perioden 2030 til 2050 – den såkaldte hængekøje. Underskuddet vil i denne periode overstige de 0,5 pct. af BNP, der er grænsen i budgetloven.

Ved at udskyde pensionsalderen som i 2025-planen løses hængekøjeproblemet – ifølge regeringen – stort set. Vismændene konkluderer derimod at hængekøjen ikke er et reelt problem for de offentlige finanser. Hængekøjen er derfor nu et diskutabelt argument for det halve år.

Men med udgangspunkt i princippet om ligelig pensionsmæssig behandling af generationerne har det halve år logikken med sig – hængekøje eller ej.

Man bør ikke udskyde pensionsalderen for personer tæt på den gældende pensionsalder – de kan med rimelighed hævde, at de har indstillet deres økonomi på gældende regler. Det er derfor nødvendigt at træffe beslutningen i god tid inden den får effekt. Af den grund er det relevant at diskutere det halve år nu.

Tilbagetrækningsreformen løste et væsentligt samfundsøkonomisk problem, og grundprincippet om et konstant forventet antal år på pension fører det halve år med sig. Det giver derfor god mening allerede nu at udskyde pensionsalderen med et halvt år for personer født mellem 1958 og 1978.