Debatindlægget blev bragt i Børsen mandag den 15. juni 2020.
Da klimaminister Dan Jørgensen fremlagde regeringens forslag til en klimareform den 20. maj, skete det uden en CO2-afgift. Det er vi kede af. En CO2-afgift er den suverænt mest økonomiske og optimale måde at nå 70-procentsmålet i 2030. Det viser beregninger fra Small Great Nation-samarbejdet mellem Deloitte og Kraka, som blev fremlagt i februar.
Der er ingen tvivl om Dan Jørgensens oprigtighed og ønske om at levere varen på klimaområdet. Han har hjertet med. Men vi er uforstående over for, at man ikke ønsker at lade de økonomiske lovmæssigheder virke i samfundets tjeneste.
Small Great Nations forslag til en CO2-afgift svarer i alle væsentlige sammenhænge til det, som Klimarådet fremlagde. I debatten har klimaministeren betegnet en CO2-afgift som en kæmpe ekstrabelastning af erhvervslivet. Det er ikke rigtigt.
Uanset hvilken vej vi tager for at nå målet, herunder via klimapartnerskaber, kommer der en merbelastning. Ved at indføre CO2-afgifter når vi det ambitiøse klimamål billigst muligt. De, som argumenterer mod CO2-afgifter, undlader systematisk (og ikke helt fair) at nævne, at de eksisterende energiafgifter, som ikke er målrettet en klimaeffekt og i højere grad betales af lavindkomstgrupper, skal udfases, samtidig med at en ny CO2-afgift indføres. Skal debatten blive andet end tom agitation, har vi behov for at gå et spadestik dybere, før vi kommer med anbefalinger.
Ministeren peger ligeledes på, at andre lande ikke har indført en CO2-afgift. Det er ikke helt korrekt. I Norden betjener både Sverige, Finland og Norge sig allerede af CO2-afgifter, det samme gør Canada på den anden side af Atlanten. Sverige endda med en afgift på 800 kr./ton. Tyskland og Kina er på vej i samme retning.
Vi kan grundlæggende ikke forstå ministerens bastante afvisning af en CO2-afgift. Særligt ikke, når afgiften, som vores beregninger viser, kan kalibreres, så dem med de laveste indkomster ikke også rammes hårdest.
Måske ministerens tøven skyldes hensynet til den del af virksomhederne, som udleder meget CO2 i deres produktion? Et forhold, erhvervsorganisationerne har slået utvetydigt på, siden vi fremlagde vores forslag.
CO2-afgift er vejen frem
Det er dog afgørende at have in mente, at afgiften indføres super langsomt, så langt de fleste af de virksomheder, der vil, også kan tilpasse deres produktion til den nye afgiftsstruktur.
Læg så til, at de virksomheder, der udleder store mængder CO2, som eksempelvis Aalborg Portland og nogle få andre, kan få tilstrækkelige undtagelser – de såkaldte lækageregler – der sikrer, at de ikke får lyst til at flytte produktionen til udlandet. Klimaministeren kan sammen med sine kolleger på Christiansborg endda selv sætte stregen for, hvor omfangsrige undtagelserne skal være.
Vi anerkender til fulde, at der er sket et utroligt flot stykke arbejde i mange af de af regeringen nedsatte klimapartnerskaber, og der er også blevet fremlagt flere gode tiltag som energier og en brintfabrik.
Vi er af den opfattelse, at en god dansk klimareform kan bestå af de bedste forslag fra klimapartnerskaberne og – for rent faktisk at nå 70-procentsmålet – en CO2-afgift. Vi tror da også, at det ender sådan. Det er dog ærgerligt at have en debat, som udelukker afgørende elementer i afgiftsforslaget. Det bringer os ikke ret meget videre.
Endeligt er det vigtigt at understrege, at coronasituationen bekymrer os alle, både personligt og erhvervsmæssigt. Vi er helt enige i, at der måske bør ske en fasning af klimareformen, så belastningerne skydes en smule i tid. Måske bør vi endda flytte 2030-fristen et par år. Men i valget af instrument står det uforandret klart – corona eller ej – at en CO2-afgift er den billigste og mest optimale måde at få nedbragt CO2-forbruget.
Klimaministeren har sammenlignet os og Klimarådet med Georg Gearløs. Det tager vi bestemt som en ros og et skulderklap. Georg Gearløs er nemlig en meget rar og dygtig opfinder, der altid sikrer, at Anders And og Andeby kommer helskindet igennem selv de mest krævende – og ofte livstruende – udfordringer. Det har Danmark i særlig grad brug for nu.
