Indlægget er bragt på www.finans.dk d. 19. februar 2018.
Så landede der en skatteaftale. Om man synes skattelettelser er en god eller dårlig idé, er i sidste ende op til ens politiske holdninger. Man kan dog med en vis objektivitet være kritisk overfor måden skattelettelserne gives på i den nye aftale. Aftalen øger kompleksiteten i skattesystemet, med et kludetæppe af nye fradrag og særregler, og man får ikke ret meget ud af de lettelser man giver.
Regeringen lagde vægt på to aspekter, da de præsenterede aftalen: skatten lettes så det bedre kan betale sig at arbejde, og samspilsproblemet adresseres.
Skatteaftalen øger arbejdsudbuddet med 1.350 personer. Der er således langt op til målet i 2025-planen om at øge arbejdsudbuddet med 55-60.000 personer. Det bemærkes, at mere end halvdelen kommer fra finansieringen i form af lavere offentlige ydelser. Selve skattelettelserne giver kun 600 personer. Det er et lavt udbytte for skattelettelser på 5 mia. kr.
Effekten er lav fordi marginalskatterne, hvor arbejdsudbudseffekterne er størst, stort set ikke påvirkes, og fordi man målt i kroner ikke øger den økonomiske gulerod ret meget for lavtlønsjobbene. Det sidste er meget dyrt, fordi man samtidig giver en skattelettelse til det flertal, som allerede er i job.
Et andet kritikpunkt er, at man har valgt en lappeløsning af samspilsproblemet.
Samspilsproblemet opstår, fordi det politiske ønske om et sikkerhedsnet for mennesker med små livsindkomster, støder sammen med kravet om at man skal forsørge sig selv hvis man kan. Aftrapningen af pensionstillæg har ført til situationer med meget høje sammensatte marginalskatter, hvor beskatning og tab af ydelse gjorde yderligere opsparing meningsløs.
Problemet adresseres ved at indføres et fradrag, som varierer efter ens alder. Det øger gevinsten ved at spare op, men komplicerer skattesystemet yderligere. For at optimere sin pensionsopsparing skal man også tage stilling til den særlige aldersopsparing, der modsat andre ordninger ikke modregnes. Hvor meget man må spare op på aldersopsparingen afhænger også af alder, men ikke på samme måde som det nye fradrag. Forvirret? Det er der god grund til.
Reelt er samspilsproblemet ikke løst, bare blevet lidt mindre. Det samlede pensionssystem vil desværre stadig opfordre til spekulation i at opnå højere pensionstillæg, ved at begrænse egen pensionsopsparing. Og vi sikrer stadig ikke, at pensionstillæg havner hos dem, som har haft ringe muligheder for at spare nok op gennem livet, og ikke hos dem som bare har valgt at lade være.
Samlet set er den nye skatteaftale et kludetæppe, som komplicerer skattesystemet unødigt og giver en lav effekt på arbejdsudbuddet. Det bærer præg af en lappeløsning der er født ud af et regneark. Man burde være gået tilbage til tegnebrættet og arbejdet på en løsning af samspilsproblemet fra bunden. Og, hvis formålet var at øge arbejdsudbuddet, overveje en skatteaftale der giver mere effekt pr. krone.
