En afkortet version af indlægget er bragt i Ekstrabladet mandag 17. august 2020
Regeringens store flagskib i efteråret er en tidlig folkepension til personer med mange år på arbejdsmarkedet.
Regeringen vil hjælpe nedslidte, men vi har i Kraka vist, at mange år på arbejdsmarkedet er et ringe mål for et dårligt helbred som senior.
Dette ubelejlige faktum fik Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fare i blækhuset og kritisere Ekstrabladets lederskribent for at interessere sig for vores ”komiske” analyse. Men er det komisk eller alvorligt at bruge mange penge på at hjælpe de forkerte?
Vores analyse viser, at det ikke er seniorerne med det dårligste helbred, der vil få glæde af en tidlig pension, hvis den gives til personer med mange år på arbejdsmarkedet. Regeringens middel rammer altså ikke målet.
Og det er egentlig ret indlysende. Hvis du virkelig er slidt fra arbejdet, har du måske allerede droslet ned eller trukket dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det kan skyldes et fysisk krævende arbejde, eller en kronisk sygdom, som fx gigt. Derfor vil du ikke nødvendigvis have haft et langt arbejdsliv på fuld tid, hvis du er nedslidt. Og et kort arbejdsliv kan også dække over, at det er bagvedliggende faktorer eller livsstil, der både forværrer helbred og længden af vores arbejdsliv.
Et krav om et langt arbejdsliv for retten til tidlig pension bryder derfor med et grundprincip i velfærdsstaten, nemlig at samfundets hjælp tilfalder personer, der har mest behov for det.
En tidligere folkepension til seniorer med dårligt helbred bør i stedet bygge på sundhedsfaglige vurderinger, såkaldt visitation.
Det er et helt fair politisk ønske at ville hjælpe nedslidte og svage – det er en del af velfærdsstaten, og det gør man allerede i dag med mange ordninger, fx førtidspension og flexjob.
Politikerne må så beslutte, hvor dårligt helbredet skal være for at kunne trække sig tilbage – vi har som fagøkonomer ikke en holdning til det, men vi kan regne på det. Og når vi kan se, at tildeling af tidlig pension efter antal år på arbejdsmarkedet ikke hjælper dem med det dårligste helbred, må vi tænde advarselslampen.
Det er ikke en holdning eller et synspunkt – det er fakta – hvad nok så meget af Hummelgaards arrogance overfor Kraka ikke kan ændre.