Thomas Bernt Henriksen besværer sig i Børsens leder d. 18.10 over Krakas kronik i Berlingske om det såkaldte råderum.
Henriksen mener, at vi tilhører en klasse af enarmede, venstreorienterede, politiserende økonomer. Det er forkert i såvel økonomisk-politisk som i fysisk forstand.
I kronikken forklarer vi, hvad råderummet er og ikke er. Problemet er, at mange politikere og debattører spredt over et bredt politisk spektrum har en svag forståelse af råderummet. Det betyder, at man politisk famler i blinde uden en klar erkendelse af, hvorledes man reelt prioriterer offentligt forbrug over for skattelettelser.
Kronikken er alene faglig formidling og rummer ikke et milligram politisering, den kan læses her: http://bit.ly/2ytCnZh.
Udgangspunktet for opgørelsen af råderummet er uændret offentligt forbrug. Og vi forklarer bl.a. i kronikken, at befolkningsudviklingen i disse år betyder, at det offentlige forbrug skal stige med 0,6 pct. om året, hvis de offentlige serviceudgifter per bruger skal holdes på samme niveau som i dag. Og hvis man politisk ønsker, at de offentlige serviceudgifter per bruger også skal følge med privatforbruget, vil det offentlige forbrug skulle stige med 1,1 pct. årligt.
Dette er beregnet af Finansministeriet, vi har blot gengivet de kolde kendsgerninger.
Henriksen skriver, at vi ønsker en vækst i det offentlige forbrug i denne størrelsesorden. Vores kronik rummer intet belæg for denne påstand – som fagøkonomer overlader vi afvejningen mellem offentlige udgifter og privatforbrug til politikerne.
Men uanset om man ønsker en stor eller lille offentlig sektor, skal den økonomiske politik være ansvarlig. Budgetlovens hovedformål er at sikre, at hverken skattelettelser eller øgede offentlige udgifter i dag finansieres ved udækkede veksler på fremtiden. Man kan sagtens ansvarligt og inden for rammerne af budgetloven omlægge dansk økonomi til at have en mindre offentlig sektor. I kronikken anviser vi præcist hvordan.
Sandheden er ilde hørt, men forstås bedst med begge ører åbne.
