I Kraka har vi analyseret, hvordan Danmark påvirkes af et hårdt Brexit, dvs. hvis samhandlen bliver på samme vilkår som under WTO, fremfor den frie handel, der er mulig i dag. Den makroøkonomiske model, ADAM, er anvendt til beregningerne.
Under WTO-vilkår vil Storbritanniens samhandel med EU reduceres markant. Der foreligger en række estimater af dette. Da der er tale om store ændringer er estimaterne usikre. I vores analyse lægges til grund, at Storbritanniens samhandel med EU vil reduceres med 22 pct. ved et hårdt Brexit – hvilket er i midten af de forskellige udarbejde analyser.
Isoleret set vil dette betyde, at Danmarks BNP reduceres med 0,33 pct. ti år frem, i 2027, i forhold til hvad vores BNP ville være i 2027, hvis Storbritannien forblev i EU. Opgjort i nutidskroner og niveau er det ca. 6,6 mia. kr. Måske ikke et overvældende stort beløb, i nationaløkonomisk målestok, men da vi taber det hver år bliver det med tiden til en hel del.
Men der kan faktisk også åbne sig danske muligheder i forbindelse med Brexit: Hvis virksomheder fra Storbritannien pga. den mindre frie handel får dårligere muligheder for at konkurrere med virksomheder fra EU, vil det stille danske virksomheder bedre. Der kan m.a.o. være et potentiale for danske virksomheder for at forøge deres eksport til andre EU-lande.
Danmark har stor glæde af at kunne tiltrække international arbejdskraft, ikke mindst i den forestående højkonjunktur. Det har Storbritannien også og beskæftiger i dag et stort antal personer fra andre EU-lande.
Hvis arbejdskraftens frie bevægelighed mellem EU og Storbritannien forringes, kan der være flere EU-borgere, der har mod på at arbejde i et andet land, der søger mod Danmark.
Begge disse effekter, potentielt stigende markedsandele og bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft, kan reducere de negative effekter af Brexit. Et forsigtigt skøn på størrelsen bringer den samlede danske effekt ned på godt 0,1 pct. af BNP i 2027, men det er et estimat behæftet med særligt stor usikkerhed.
Omvendt kan det betyde en ekstraomkostning for danske virksomheder, hvis deres adgang til Londons finanscentrum forringes. Omkostningen er formentlig begrænset, da kapitalmarkederne er særdeles internationale, dvs. hvis adgangen til London forringes, kan aktiviteterne hurtigt flyttes til eksempelvis Frankfurt.
Selvom der kan være elementer, der trækker i positiv retning, er der næppe tvivl om at et hårdt Brexit vil være skadeligt for dansk økonomi. Og nogle brancher, eksempelvis landbruget, vil rammes hårdere end andre.
Den store fare er imidlertid ikke Brexit i sig selv, men risikoen for, at andre lande får samme idéer. I første omgang er faren nok ovre i Frankrig, mens USA´s aflysning af TTIP stiller også Danmark dårligere, end hvis TTIP var blevet gennemført.
Der er således god grund til at arbejde for, at gevinsterne ved globalisering og fri international handel fortsat kan høstes.
Gevinsterne kan dog være ulige fordelt inden for Danmark. Vi har alle glæde af de lavere varepriser, der følger af international konkurrence, mens de, der skal omstille sig til et nyt job, i nogle tilfælde kan have tabt på bundlinjen.
Det vil således være politisk klogt ikke alene at arbejde for fortsat internationalisering, men også være bevidst om, at dette kun er en demokratisk mulighed, hvis mange oplever en gevinst herved.