Bragt i finans.dk den 27. april 2016
I Danmark bygger vi en hel del infrastruktur i disse år. Det første spadestik tages i disse dage til Kronprisesse Marys Bro over Roskilde Fjord, mens Femern Bælt forbindelsen og Timemodellen diskuteres ivrigt.
Når ny infrastruktur skal besluttes, er der mange forhåbninger til effekterne, men det er i beslutningsprocessen vigtigt at holde fokus på, hvilke effekter der er sandsynlige, og hvilke der blot er lønlige politiske håb.
Der kan være store fordele ved bedre infrastruktur: Det har værdi ikke at spilde tiden i et bumletog, i en bilkø eller på en snoet landevej. Men der er også omkostninger: Anlæg og drift er oplagt, men mere infrastruktur kan give mere trafik og dermed mere udledning af drivhusgasser, mere lokal luftforurening, mere støj og flere ulykker. I de samfundsøkonomiske analyser, der udføres ved større infrastrukturinvesteringer, værdisættes disse effekter og sammenholdes. Det er et væsentligt bidrag til beslutningsprocessen.
Men når nye infrastrukturprojekter diskuteres, fremhæves det ofte politisk, at de vil give vækst og bosætning til lokalområdet. Her skal man passe på.
Vi har i Kraka analyseret, hvor meget lokal bosætning uden for de større byer, de sidste mange års motorvejsbyggerier har givet anledning til. Resultatet er lettere nedslående: Der er ikke kommet mere bosætning i de lokalområder, der tilfældigvis er blevet begavet med nærhed til en motorvej, end i de områder, der ikke er. Vores metode er udviklet af amerikanske forskere og beskrevet i internationalt anerkendte fagøkonomiske tidsskrifter. I øvrigt stemmer resultatet overens med forskning om konsekvensen af motorveje i landområderne i USA.
Dét resultat er ikke gået stille af:
Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V): ”Det er københavneri”. Transportordfører Rasmus Prehn (S): ”Den rapport lyder meget teoretisk og uden hold i virkeligheden”. Udkantsborgmestrene har stået i kø for at bedyre, at netop deres motorvej har været god for lokalområdet.
Vi tager den derfor igen for Prins Knud: Motorveje kan rumme store fordele, hvis de placeres rigtigt. Men forøget lokal bosætning uden for de større byer har altså – uanset hvad politikerne tror og synes – ikke været en af dem. Vores anbefaling er derfor at lade være med at fremhæve lokal bosætning politisk og, som det også er praksis i dag, at holde det ude af de samfundsøkonomiske analyser.
Den politisk-økonomiske debat bør baseres på faglighed og saglighed. Det er ansvarlig politik at se ubehagelige resultater i øjnene, også selvom de ikke passer ind i den landspolitiske strategi eller ønskerne i den hjemlige valgkreds.