Indlægget er bragt i Berlingske Business mandag d. 17. december.
Regeringen har nedsat ‟Disruptionsrådet”, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skrev tidligere i år herom: ”Nye produkter, nye arbejdsformer og nye teknologier opstår og spreder sig lynhurtigt i disse år. I dag sker forandringer i et højt tempo, på en måde og i et omfang, som berører alle dele af vores samfund, alle brancher og mange job.”
I Kraka kan vi ikke med sikkerhed udelukke en fremtidig disruption, men der er ikke tegn på, at noget særligt er gået i gang endnu.
Med omfattende brug af nye teknologier kan man producere væsentligt mere pr. arbejdstime, og produktiviteten – dvs. værdiskabelse pr. arbejdstime – vil stige kraftigt. Men en nylig analyse fra Kraka-Deloitte samarbejdet ‟Small Great Nation” viser, at produktiviteten i en lang række vestlige lande – herunder Danmark – vokser stadigt langsommere gennem de senere årtier. Med disruption ville billedet have været modsat.
En kraftigt stigende international handel kan også være et disruptionstegn. I en årrække op mod finanskrisens udbrud steg importkonkurrencen og udflytningen af produktion ganske kraftigt. Men siden er stigningen afløst af stagnation eller endog fald. Det tyder ikke på store forandringer – tværtimod.
Disruption kan forventes at forøge virksomhedsdynamikken, dvs. flere gamle virksomheder, der ophører og flere nye, der kommer til. Men tilgangs- og afgangsraterne har – med lidt sving omkring finanskrisen – været konstante siden årtusindskiftet. Heller ingen disruptionstegn her.
Antallet af industrirobotter er steget siden år 2001, jf. Disruptionsrådet. Men den procentuelle årlige tilvækst har været aftagende – bortset fra lidt flimmer omkring finanskrisen. Altså heller ikke her tegn på en accelererende udvikling – nærmest tværtimod. Og i 2015 nåede vi op på 4.500 industrirobotter – ikke frygtindgydende for et arbejdsmarked med 2,7 mio. lønmodtagere.
Kraka har nok uforvarende båret ved til disruptionsbålet. Vi viste i en tidligere analyse, at knap 40 pct. af de nuværende jobfunktioner med stor sandsynlighed kan erstattes af kendt teknologi. Analysens resultater holder, men er af andre blevet fejlfortolket derhen, at vi står lige over for omfattede teknologiske forandringer. Analysen siger ikke noget om tempoet i forandringerne – der kan gå adskillige år før nye teknologier er økonomisk modnede, og endnu længere før virksomhederne tager dem i anvendelse. Så analysen siger ikke, at en teknologiske revolution er lige på trapperne.
Ny teknologi kan forbedre vores produktivitet og velstand. Dette kan tages ud som fx større privatforbrug, forbedret offentlig service, mere fritid eller bedre klima. Ny teknologi kan imidlertid også skabe udfordringer for konkrete mennesker, der oplever at deres trygge job erstattes af usikkerhed og omstilling. Ved omfattende disruption kan man derfor glædes over de generelle velstandsgevinster, men skal samtidig være parat til at håndtere konsekvenserne af omstillingen for den enkelte.
Indtil videre er der dog på en lang række centrale mål ikke nogen tegn på igangværende disruption. Vi kan ikke med sikkerhed udelukke, at alle kurverne knækker til næste år. Men vores anbefaling er her og nu at slå koldt vand i blodet og fokusere på, hvordan vi får gang i teknologisering og automatisering – herunder i den offentlige sektor – og hvordan vi afbøder de individuelle omkostninger af disse processer. Dét kommer vi til at arbejde mere med i Kraka-Deloitte.
