Indlægget blev bragt på Finans.dk torsdag den 16. april 2020.
Vi ser for tiden ind i et markant tilbageslag for dansk økonomi. Det har allerede sat dybe spor på arbejdsmarkedet, hvor antallet af ledige på bare få uger er steget med over 40.000 personer. Og med forlængelsen af en lang række restriktioner i samfundet, må dette tal også forventes at stige yderligere de kommende måneder.
En hjælpende hånd fra samfundet er derfor afgørende i denne situation, så krisen ikke fører til en ond spiral. Vi bør hjælpe virksomheder og ledige i gang igen. Det bør dog være ved kortsigtede hjælpepakker, og ikke ved fx at genopfinde 1970’er-ideen om at indføre tidligere pension for at hjælpe de ledige.
Regeringen har tidligere annonceret at ville fremsætte et forslag om tidlig pension til nedslidte. Det kan være fristende at slå to fluer med et smæk og se dette som løsning på den øjeblikkelige krise – hvis seniorer kommer tidligere på pension, giver det så ikke plads til de ledige på arbejdsmarkedet? Det korte svar er ‟Nej”.
Ideen om at færre seniorer på arbejdsmarkedet skaber plads til andre aldersgrupper bygger på en gammel, men forkert præmis om, at der er et fast antal arbejdspladser i Danmark, som befolkningen må deles om.
Denne idé var populær i 1970’erne, da fx efterlønnen blev indført i Danmark, men er sidenhen blevet modsagt af en lang række empiriske studier fra bl.a. OECD. Der er intet tegn på, at flere seniorer på arbejdsmarkedet øger ledigheden for andre aldersgrupper – eller modsat, at tidlig pension til nogle frigør arbejdspladser til andre.
Tværtimod. Over tid er arbejdsmarkedet ikke en fastlagt størrelse. En stigende arbejdsstyrke kan bidrage til vores velstand. Når flere søger arbejde, stiger produktionen og værdiskabelsen på lang sigt, og der sker en udvikling og diversificering af de opgaver, vi løser uden for hjemmet.
En reduktion af arbejdsstyrken ved fx tidlig pension vil derfor reducere væksten på lang sigt og ikke løse vores øjeblikkelige problem med en høj ledighed i dansk økonomi. En indførelse af tidlig pension vil derimod ofre en hjørnesten af den langsigtede holdbare udvikling, som dansk økonomi har oplevet i de seneste to årtier, og som er grundlaget for det håndfaste svar på krisen.
Op igennem 1990’erne og frem til Velfærdsaftalen i 2006 kæmpede Danmark med en uholdbar udvikling, hvor høj ledighed og en stigende andel pensionister i befolkningen satte de offentlige finanser under pres. Igennem et stigende fokus på rådighed for beskæftigelse, og ikke mindst den langsigtede aftale om at levetidsindeksere pensionsalderen, formåede et bredt udsnit af Folketinget at fremtidssikre dansk økonomi.
Det er dette gode udgangspunkt for dansk økonomi, som nu giver os mulighed for med meget kort varsel at udskrive hjælpepakker på op mod 300 mia. kr. Med sunde offentlige finanser, en lav gældsætning og en høj kreditværdighed kan vi finansiere en midlertidig hjælp til dansk erhvervsliv.
Den økonomiske genopretning i dag bør fokusere på kortsigtede finanspolitiske greb, der hurtigt kan øge aktiviteten i de kriseramte dele af økonomien. Vi bør ikke forværre det langsigtede vækstpotentiale for dansk økonomi i den tro, at tidlig pension frigiver arbejdspladser til ledige.