Berlingske bragte d. 26. august artiklen ‟Det strammer til: Største fare for dansk recession siden finanskrisen”. Journalisterne har grundigt kontaktet ikke mindre end 14 cheføkonomer, heriblandt undertegnede, Jens.
Men vi økonomer famler næsten i blinde, hvis vi giver bud på sandsynligheden for en recession i den aktuelle situation: Flere store og uforudsigelige hændelser er nemlig afgørende for, om der kommer en recession eller ej.
Journalisterne spurgte: ‟Hvor stor er sandsynligheden for, at Danmark er i en teknisk recession (…) inden for de næste to år?”
Stor ros til journalisterne: Det er langt bedre at spørge et bredt udsnit end at spørge nogle få økonomer med politiske holdninger og lade deres synspunkter stå uimodsagt.
Mindre ros til de 12 ud af 14 cheføkonomer, der gav bud på sandsynligheden for en recession. De sidste to, Jeppe Juul Borre og undertegnede, turde ikke ‟gå planken ud”, men gav udtryk for mere betingede udsagn om, at store og usikre internationale risikofaktorer er afgørende for sandsynligheden for en recession og recessionens dybde, hvis den kommer.
Brexit er fx en stor risikofaktor: Hvis det bliver ”No Deal”, påvirkes dansk økonomi formentlig betydeligt mere negativt, end hvis det bliver ”Deal”. Så hvis man skal give et fagligt funderet bud på sandsynligheden for en snarlig dansk recession, skal man først bestemme sandsynligheden for ”No Deal” vs. ”Deal” og sandsynligheden for eskaleret handelskrig mellem USA og Kina og andre store politiske hændelser og deres samspil. Og så skal man vurdere, hvordan hver hændelse påvirker sandsynligheden for recession.
Selv dygtige cheføkonomer kan ikke opgøre sandsynligheden for disse politisk betingede hændelser endsige gennemskue deres samspil. Det er derfor umuligt at koge de meget komplekse forhold ned til sandsynligheden for recession udtrykt ved et enkelt tal. De 12 cheføkonomer vurderer sandsynligheden for en snarlig recession til alt mellem 10-15 pct. og 60 pct. Spændvidden understreger problemerne. Det skal retfærdigvis siges, at mange af økonomerne understreger usikkerheden i deres bud.
Økonomiske prognoser har dog stadig værdi: Hvis der ikke tegner sig enkeltstående risici såsom Brexit, handelskrige mv. kan man med fagligheden i behold forsøge at vurdere konjunktursituationen op til et par år frem. Men økonomer er ikke gode til at forudse dramatiske ændringer: Finanskrisen ramte os fx stort set uforberedte. Så selv om vi ikke ser store internationale risici, er usikkerheden i prognoserne betydelig.
En faglig vurdering under usikkerhed kan være bedre end ingenting. Det har stor værdi at belyse usikkerhederne og redegøre for de mulige konsekvenser af fx Deal eller No Deal, som Det Økonomiske Råd gjorde det i sin seneste rapport. Men en stor samhandelspartner har ikke tidligere forladt EU, så også de betingede analyser er usikre.
Lad os derfor være ærlige: Der findes ikke solide analyser, som i dag gør det muligt at vurdere sandsynligheden for dansk recession inden for et par år.
