Bragt på www.finans.dk den 14. januar 2016
Svenskerne har – for at dæmme op for flygtningestrømmen – indført grænsekontrol over Øresund. Det har skabt bekymring for, om tidsspildet ved kontrollen kan skade arbejdsmarkederne i regionen og derved gå ud over den økonomiske vækst. De økonomiske omkostninger ser dog ud til at være forholdsvis begrænsede.
På baggrund af det daglige tidstab oplyst af DSB, antallet af pendlere og standardpriser for opgørelse af tidsværdier, kan værdien af tidspildet anslås til knap 50 mio. kr. årligt for danskere og svenskere alt i alt. Det er – set med samfundsøkonomiske briller – et mindre beløb. Det kan så føre til en reduktion i arbejdsudbuddet sandsynligvis svarende til under 30 fuldtidsansatte – igen for Danmark og Sverige samlet set.
De røde advarselslamper tændes ellers, når man som økonom hører om begrænsninger i den frie bevægelse af arbejdskraft og varer. Det kan betyde dårligere konkurrence på varemarkederne, og på arbejdsmarkedet kan det føre til et dårligere match mellem job og arbejdstager. Begge dele kan skade den økonomiske vækst. Desuden kan arbejdskraftens frie bevægelighed medvirke til at udglatte konjunkturudsving. Det er derfor en betydelig økonomisk fordel for Danmark, at vi som EU-medlem kan have en stor og gnidningsfri udveksling af arbejdskraft og varer med vores nabolande. Hvis denne frie handel kommer under pres, kan de økonomiske omkostninger blive betydelige.
Man bør derfor være bekymret for, om kontrollen over Øresund og den danske kontrol mod Tyskland er de første skridt i retning af et EU med større barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det kan være et væsentligt tilbageslag.
De årlige knap 50 mio. kr. og 30 fuldtidspersoner er heller ikke et resultat hugget i sten. Hidtil har kontrollen alene betydet forsinkelser for togrejsende – rejsende i biler og med færger er sluppet uden problemer. Vi kan bliver klogere, når svenskerne i denne uge vender tilbage til hverdagen efter juleferien – måske viser kapaciteten i kontrollen sig så utilstrækkelig, og yderligere forsinkelser følger. I modsat retning trækker, at nogle pendlere vil skifte fra tog til andre transportformer eller kan arbejde hjemmefra i et vist omfang.
Men her og nu må vi dog mane til besindighed – de direkte økonomiske konsekvenser af tidsspildet tegner til at blive forholdsvis begrænsede. Beslutningen om grænsekontrol bør derfor primært træffes ud fra politiske og humanitære hensyn samt de økonomiske effekter af, at landene giver asyl til flere eller færre personer.