Debatindlægget blev bragt i Finans.dk torsdag den 24. september 2020
For et par uger siden tog bilkommissionen mange overskrifter med mulighederne for at få op mod 1 million elbiler på vejene i Danmark, og regeringen sigter nu på 500.000 elbiler. Men et direkte fokus på flere elbiler kan være en omvej, eller endda en blindgyde, på vores tur mod den lovbundne 70 pct.-reduktion af CO2-udledningen i 2030. Et isoleret mål om flere elbiler vil i værste fald ikke ændre en dyt på vores samlede CO2-udledning. I bedste fald vil det gøre opnåelsen af 70 pct.-målsætningen dyrere.
I stedet for en målsætning om flere elbiler, bør vi tage samlet fat i CO2-udledningen fra hele samfundet og økonomien. Vi har i Danmark ved lov forpligtet os til at reducere udledningen af CO2 med 70 pct. frem mod 2030, og opnå klimaneutralitet i 2050. Det er ambitiøse målsætninger, så kan vi lige så godt opnå dem billigst muligt.
For at opnå 70 pct.-målsætningen så billigt som muligt, er det en grundpræmis, at vi bør starte med at reducere CO2-udledningen der, hvor det er billigst. Det gør vi ikke igennem detailregulering eller delmål, såsom antal elbiler, på forskellige områder. Kun en ensartet afgift på al CO2-udledning, uanset kilde, kan opnå det. Så CO2-udledning koster det samme alle steder, uanset om det kommer fra biler, kulkraft eller gylletanke.
I takt med at prisen på CO2 stiger, får det os alle til at ændre vores daglige adfærd, hvilket vil styre samfundet i en mere klimavenlig retning. Med en ensartet afgift sker det på den billigste måde.
Allerede tilbage i det tidlige forår fremlagde vi som en del af Small Great Nation-projektet et gennemarbejdet forslag til en ensartet og klimaeffektiv CO2-afgift, og Klimarådet er kommet med et tilsvarende forslag. Så der findes allerede kørselsvejledninger for en klimabevist skattereform.
Men, hvorfor skal vi hverken satse på en halv eller en hel million elbiler? Det kan siges meget kort: Flere elbiler giver ikke i sig selv mindre CO2. Elbiler bidrager kun til at reducere C02-udledningen, hvis de erstatter benzin- og dieselbiler.
En afgift på CO2-udledning vil reducere de kørte kilometer fra de fossildrevne biler. Om de så erstattes af flere kilometer i elbiler, brintbiler eller på cykel, det må tiden vise. Især da prognoserne faktisk allerede nu forudser et stigende antal biler på vejene i Danmark.
En ensartet CO2-afgift er også at foretrække frem for tilskud til elbiler, da afgifterne tilskynder til at en generel teknologisk udvikling i en grøn retning. Et krav om, og tilskud til, flere elbiler tilskynder kun til udvikling af teknologi til elbiler, til trods for at der måske er hurtigere og billigere grønne innovationer på andre områder.
En ensartet CO2-pris bør heller ikke skydes ned på grund af fordelingshensyn. En afgift på CO2-udledning kan modvirke de negative effekter fra C02-udledningen og de negative effekter er de samme, uanset om de sker fra høj- eller lavindkomstgrupper, eller i Herning, Tønder eller København.
Samtidig står en effektiv klimapolitik ikke i vejen for fordelingshensyn, når klimapolitikken først er på plads. I vores forslag har vi fx vist, at en reduktion af elafgifterne samtidig med indførelse af CO2-afgifter kan bevare den sociale balance.
Hvis man ønsker at kompensere personer bosat i tyndere befolkede områder, kan man fx øge befordringsfradraget samtidig med at CO2-afgifterne stiger. Så kompenseres personerne med lang transport på arbejde, men betaler stadigvæk for deres CO2-udledning, hvis de vælger en fossil bil.
I det videre arbejde med at styre transportområdet i en grønnere retning er det ikke flere elbiler, der driver CO2-reduktioner, men derimod en ensartet pris på CO2-udledning. Så kommer det nødvendige antal elbilerne helt af sig selv, hvis de altså ikke overhales af andre teknologier.