Indlægget er bragt på Finans.dk d. 12. marts 2019
I de seneste uger har en alternativ økonomisk teori kaldet Modern Money Theory (MMT)fået meget omtalte på de sociale medier og i amerikansk presse, ikke mindst båret frem af den unge demokratiske komet, Alexandria Ocasio-Cortez, der har brugt teorien som forklaring på hvordan hun vil finansiere en ny, grøn ”New Deal”. Teorien er i sin simpleste formulering en påstand om, at stater med egen valuta aldrig behøver at bekymre sig om den offentlige saldo og gæld, og derfor bare kan bruge løs. Man kan jo blot trykke penge i centralbanken til at betale sin gæld med. Skatter skal bruges til at bekæmpe inflation, ikke til at finansiere offentlige udgifter, hævdes det.
Enhver videnskab bør være åben over for nye idéer: Fx kunne 30’ernes depression have været afbødet, hvis Keynes’ teorier havde været kendt tidligere. MMT kan vise sig at være et nyttigt bidrag, men teorien er endnu ikke formuleret sammenhængende på en form, der lever op til normale standarder i økonomisk videnskab. Man er generelt langt fra at sandsynliggøre, at teorien passer med virkeligheden. Her og nu må man derfor betragte teorien som udokumenterede påstande.
Den nylige omtale har fået en række amerikanske økonomer, herunder centralbankdirektør Jerome Powell, Nobelprismodtageren Paul Krugman og Lawrence Summers, Obamas tidligere topøkonom og Harvard-professor, til at ytre sig kritisk om MMT.
Krugman har fx i en nylig artikel i New York Times beskrevet MMT som en slags ”Stofferbold” – spillet opfundet af drengen i tegneserien Steen & Stoffer, hvor reglerne konstant ændrer sig. Hver gang et fejlagtigt udsagn påvises, så siger MMT-folkene, at det ikke var det de mente – og ændrer reglerne for debatten.
Fagøkonomer anerkender fuldt ud, at en stat med egen valuta faktisk ikke kan løbe tør for penge – men det ændrer ikke ved, at nogen i sidste ende skal ”betale”, hvis staten skal bruge flere reale ressourcer til fx at investere i grøn omstilling.
MMT mangler således at gøre rede for, hvordan deres alternative pengestrømme kan forbedre økonomiens potentiale på lang sigt fx i form af højere produktivitetsstigninger eller bedre anvendelse af arbejdskraften. I sidste ende er det anvendelse af de reale ressourcer, der skaber værdi. Penge alene skaber ingen værdier. Penge – af papir eller elektroniske – bidrager til at reale ressourcer kan udveksles effektivt i økonomien.
MMT kan godt have en pointe i, at der har været en for stor bekymring for offentlig gæld. Som fx IMF’s tidligere topchef, Oliver Blanchard, tidligere i år viste, kræver det ikke nogen ny økonomisk teori at fremføre denne pointe.
Det er afgørende for videnskabens udvikling, at nye teorier opstilles og vurderes. Det er ønskeligt at økonomiske autoriteter angribes og afprøves – hvis argumenterne ikke holder, må de vige. Men hvis en ny teori som MMT ikke kan formuleres præcist, endsige sandsynliggøre sin relevans for virkeligheden, bør opsigtsvækkende politikanbefalinger udledt af teorien ikke betragtes som relevante.
