Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet

Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne. Adgangskravet til erhvervsuddannelserne ligger fast, men adgangskravet til de gymnasiale uddannelser fortsat er til diskussion. Dette notat ser på konsekvenserne af at indføre et karakterkrav på de gymnasiale uddannelser på henholdsvis 4 og 7. Særligt ses der på, hvordan unge med gymnasial ud-dannelse, der ikke ville have klaret et eventuel skærpet karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, klarer sig uddannelsesmæssigt efterfølgende.

Hovedkonklusioner
• I analysen ses på de unge, der færdiggjorde grundskolens 9. klasses af-gangsprøve i 2002 og som har færdiggjort en gymnasial uddannelse (senest i 2007). Denne gruppe kaldes ”målgruppen”.

• I denne ”målgruppe” havde 42 pct. et karaktersnit under 7 i dansk og matematik fra grundskolen. Med et karakterkrav på 7 skulle 42 pct. af årgangens gymnasieelever således have fundet andre ungdomsuddannelser. Det ville dermed have været nødvendigt, at lukke eller omstrukturere en stor del af landets gymnasier, og de tilbageværende gymnasier ville blive reserveret til de bogligt meget stærke unge.

• For de unge i målgruppen, som havde et karaktersnit under 7, var knap to tredjedele – svarende til ca. 7.500 – enten i gang med eller færdige med en videregående uddannelse i 2011. Det drejer sig især om korte og mellemlange videregående uddannelser som fx sygeplejerske og pædagoger. De 7.500 personer udgjorde omkring 45 pct. af dem fra 2002-årgangen, der havde færdiggjort eller var i gang med en mellemlang videregående uddannelse i 2012.

• Hvis der indføres et karakterkrav på 7 i dansk og matematik, vil det derfor medføre et stort fald i tilgangen til disse videregående uddannelser fra kvote 1, og det ville formentlig kræve en revision af optagelseskrav og indhold på uddannelserne. De 7.500 skulle vælge andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale, fx erhvervsuddannelse, hvor man i så fald også skulle overveje behovet for nye spor, som skulle rettes mod eller måske integreres med de pågældende videregående uddannelser.

• Et karakterkrav på 7 ville således være udtryk for en gennemgribende og omfattende ændring af uddannelsessystemet, som efter alt at dømme ikke er undersøgt nærmere.

• Man kan heller ikke regne med, at en større del af en folkeskoleårgang ville få over 7 i gennemsnit fx på grund af øget motivation, idet Undervisningsministeriets retningslinjer er, at karaktererne i folkeskolen skal fastlægges, således at ca. 35 pct. af alle karakterer givet et givent år skal ligge under 7.